Hvornår skal fødevarer mærkes med oprindelse

• Oksekød
• Svinekød
• Fjerkrækød
• Gedekød
• Fårekød
• Æg
• Honning
• Vin og mousserende vin​
• Frugt og grøntsager, der er omfattet af handelsnormer
• Fisk
• Ekstra jomfruolie og jomfruolie
• Færdigpakkede fødevarer, hvis det kan være vildledende, at de ikke er mærket med oplysningen

Læs nærmere om reglerne for de enkelte typer fø​​​devarer i boksene nedenfor.

Der er krav om angivelse af oprindelse på kød fra kvæg.

Læs mere i guiden Hvilke regler gælder for mærkning af oksekød og kalvekød?

Om oprindelsesmærkning af kød

Mange forbrugere ønsker at kunne vælge kød med en særlig oprindelse. På nuværende tidspunkt findes der kun krav om oprindelsesmærkning på oksekød og fjerkrækød fra tredjelande. For andet kød gælder den generelle regel, at oprindelsen skal angives, hvis udeladelse af denne vil kunne skabe tvivl hos forbrugeren. Oprindelsen kan desuden angives frivilligt under forudsætning af, at mærkningen ikke er vildledende.

Der findes et kontrolmærke på kød, som indeholder landekoden for det pågældende produktionsland, f.eks. DK. Et sådant mærke anvendes udelukkende som sundhedsmærke og siger ikke noget om kødets oprindelse. For eksempel kan svinekød med oprindelse i Tyskland, som er opskåret og pakket i Danmark, være mærket med et dansk kødkontrolmærke, selvom oprindelsen på kødet er tysk.

Der er vedtaget en ny forordning om forbrugerinformation, hvilket betyder, at der fra slutningen af 2014 vil være yderligere krav om mærkning med oprindelse på kød fra svin, får, geder og fjerkræ. De nærmere krav til denne mærkning er endnu ikke fastsat.

Det er obligatorisk at mærke fersk, kølet og frosset kød fra svin, ged, får og fjerkræ med "Opdrættet i (land)" og "Slagtet i (land)".

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om mærkning af fødevarer, kapitel 14.

Det er obligatorisk i forbindelse med handelsnormerne for æg at mærke selve ægget med:

• ​Kode for produktionsmetode
• Iso-landekode
• Producentnummer (nummeret i CHR-registret).

Kodens tre dele skal forklares i forståelig tekst til forbrugeren, enten ved at skrive det på æggebakken eller ved at lægge en seddel i bakken.

Læs mere under handelsnormer og varestandarder

Det er obligatorisk at mærke med det eller de oprindelseslande, hvor honningen er høstet. Hvis honningen har oprindelse i mere end ét land, kan følgende dog i stedet angives:

• ​Blanding af honning fra EU
• Blanding af honning fra lande uden for EU
• Blanding af honning fra lande i og uden for EU

Læs mere under handelsnormer og varestandarder

Vin produceret i EU:

Alle typer af​​​ vin skal være forsynet med tappevirksomhedens navn, adresse og land. Herudover skal: ​

• "Bordvin" mærkes med, i hvilken medlemsstat, evt. medlemsstater, druerne er forarbejdet til vin
• "Bordvin med geografisk oprindelsesbetegnelse" mærkes med navnet på den geografiske enhed (et område mindre end medlemsstaten)
• "Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder" mærkes med navnet på det bestemte dyrkningsområde

Vin produceret i tredjelande:

• Vinene skal være mærket med oprindelsesland

Mousserende vin:

• ​"Mousserende vin" produceret i EU skal mærkes med medlemsstat for en producent eller forhandler i EU.
• "Mousserende vin" produceret i et tredjeland skal mærkes med kommune og medlemsstat for importør og producent.

Læs mere under handelsnormer og varestandarder

Frugt og grøntsager, der er omfattet af handelsnormer, skal mærkes med oprindelsesland. Disse frugter og grøntsager fremgår af bilag I, del IX i Forordning (EF) nr. 1234/2007.

Oprindelseslandet skal fremgå af mærkningen, og hvis frugt og grønt sælges i løs vægt, skal oprindelseslandet fremgå af et skilt.

Læs mere under handelsnormer og varestandarder

Frugt og grønt, der ikke er omfattet af handelsnormer:

• ​Forarbejdet frugt og grønt, herunder frosset frugt og grønt og frisk frugt og grønt, der er skrællet, snittet eller lignende
• Sukkermajs. Dette skyldes, at det er omfattet af andre markedsordninger end frisk frugt og grønt
• Spisekartofler
• Krydderurter, bortset fra følgende: timian, basilikum, oregano, vild merian, mynte, melisse, rosmarin og salvie
• Stivelseholdige rodfrugter, hvoraf de vigtigste er kartofler og jordskokker, samt en række eksotiske rodfrugter som sød kartoffel, cassava (maniok) og yams. Vigtige rodfrugter, der er omfattet er fx: gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, radiser, kinaradis, turnips, majroe, scorzonerrod, selleri
• Nødder, bortset fra mandler, hasselnødder og valnødder, der sælges med skal. Alle andre nødder, med skal eller afskallede, er ikke omfattet
• Vilde svampe, idet kun dyrkede svampe er omfattet af handelsnormen
• Spirer og spirende frø

Fiskerivarer og akvakulturprodukter (varer fra dambrug) skal mærkes med, hvor de er fanget eller opdrættet, når de sælges til den endelige forbruger.

Læs mere i guiden Hvilke regler gælder for mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter?

Færdigpakkede fødevarer skal mærkes med oprindelsesland, hvis en udeladelse af oplysningen vil kunne vildlede forbrugeren.

Det afgørende for, om en udeladelse af oplysning om oprindelse vil kunne virke vildledende, er om fødevaren præsenteres på en sådan måde, at køber kan få en fejlagtig opfattelse af, at fødevaren enten hidrører fra et bestemt land eller en bestemt geografisk lokalitet eller er produceret på baggrund af en original opskrift herfra.

For eksempel kan det være vildledende, hvis der på en pakke med ”fransk nougat” er trykt franske flag eller andre franske kendetegn, hvis fødevaren ikke er fremstillet i Frankrig.

Af olivenolier er det kun ekstra jomfruolivenolie og jomfruolivenolie, der må mærkes med oprindelse.

Læs mere under handelsnormer og varestandarder

En undtagelse fra reglerne om oprindelsesmærkning er olivenolie og olie af olivenpresserester – de må ikke mærkes med oprindelse. Kun ekstra jomfruolivenolie og jomfruolivenolie må mærkes med oprindelse. Ved oprindelsesbetegnelse forstås i denne sammenhæng de betegnelser, der fremgår af handelsnormen for jomfruolivenolie.

Læs mere under handelsnormer og varestandarder

Som producent kan man altid frivilligt mærke vareren med, hvorfra den kommer. Men oplysningerne skal altid kunne dokumenteres og må ikke være vildledende.

Da mærkningsområdet er EU-reguleret (harmoniseret), er der som udgangspunkt ikke mulighed for at vedtage specifikke danske regler om mærkning med oprindelse.