Bøffer du i det ved grillen?

#holddetadskilt

Hold det adskilt

Hver sommer bliver mange hundrede forbrugere syge, fordi de sjusker med hygiejnen ved grillen. Især de unge har ikke helt styr på hygiejnen, når de griller i parken, ved stranden eller på festivaller - sandsynligvis fordi mange glemmer de helt basale hygiejneråd og bøffer i det, når de håndterer råt kød over grillens gløder.

Hvad går galt?

Rå kødsaft kan let blive spredt via grilltangen eller dine fingre. Hvis der kommer blot få dråber kødsaft fra råt kød over på fx salat, brød eller færdiggrillet kød, så ender du måske på toilettet med dårlig mave.

 

Det kan også være svært at få vasket hænder og gjort grilltangen ren, når der er langt til både vand og håndvask. Og hvis du er rigtig uheldig, brænder din engangsgril måske ud, inden kødet er stegt færdigt.

Tre råd om grill

1

Brug en ren grilltang eller en ren gaffel til færdigstegt kød

2

Vask hænder eller brug håndsprit, hvis du har rørt ved råt kød

3

Vælg kød, som passer til grillens størrelse, og gennemsteg kylling og hakkebøffer

Se disse tre film, inden du griller med vennerne!

De tre film viser, hvor det ofte går galt ved grillen: 

#1

Brug en ren grilltang eller en ren gaffel til færdigstegt kød

#2

Vask hænder eller brug håndsprit, hvis du har rørt ved råt kød

#3

Vælg kød, som passer til grillens størrelse, og gennemsteg kylling og hakkebøffer

Undervisningsmateriale

"Den blå kylling"

God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil være syg af maden.

Se filmen "Den Blå Kylling" her, og få styr på, hvordan du undgår at blive syg af bakterier fra kød.

Vi spiser for at blive mætte, for at holde os sunde og friske og for fornøjelsens skyld. Mad skal helst være noget, vi nyder. Derfor skal vi ikke hele tiden gå og tænke på, om der er bakterier eller virus i maden. Det handler om at lære, hvordan råvarerne og den færdige mad skal behandles i køkkenet.

Når man kan blive syg af mad, skyldes det, at der kan være sygdomsbakterier som fx campylobacter og salmonella i maden. Men det er ikke alle bakterier, du kan blive syg af. Mange bakterier i mad kan være nyttige for dig.

Campylobacter er den madbakterie, som gør flest mennesker syge i Danmark og i mange andre lande. Campylobacter kan typisk være i fjerkræ og andet kød. Det lumske ved campylobacter er, at der skal meget få bakterier til for at blive syg. Nogle enkelte dråber kødsaft fra råt kød er nok til at give mavepine og kraftig diarré. Men hvis du har en god hygiejne, når du laver mad, bliver du ikke syg, selvom der måske er bakterier i kødet.

Du kan læse mere i undervisningsmaterialet "Madklassen":
"Husk god køkkenhygiejne" her med elevopgaver på side 15.

Se også vores tre film om håndtering af råt kød

Fødevarestyrelsen har produceret tre kampagnefilm med tre budskaber, der skal hjælpe dig med at huske at holde råt kød og spiseklar mad adskilt.

#1

Brug 2 sæt køkkengrej: ét til råt og ét til færdigstegt

​#2

Lad ikke saft fra råt kød sive ud i køleskabet​

#3

Håndter råt kød korrekt