• Detailvirksomhed: Sælger fødevarer til den endelige forbruger og udgør så at sige sidste led på fødevarens vej fra jord til bord. Eksempler: Supermarked, kiosk, slagterforretning, bagerbutik, restaurant, markedsbod og institutionskøkken.
• Engrosvirksomhed: Forarbejder, lagrer, transporterer eller videresælger fødevarer til andre virksomheder og udgør så at sige et mellemled på fødevarens vej fra jord til bord. Eksempler: Produktionsvirksomheder som slagterier og brødfabrikker, lagervirksomheder, der oplagrer varer for andre, transportvirksomheder, der transporterer varer for andre, og handelsvirksomheder, som køber og sælger varer.
• Primærproducent: Producerer fødevarer til videresalg eller forarbejdning og udgør så at sige første led på fødevarens vej fra jord til bord. Eksempler: Fisker, muslingehøster, kornproducent, mælkeproducent, ægproducent, kødproducent, biavler og indsamler af bær, tang og svampe.