Slutpunkter for animalske biprodukter og afledte produkter

Animalske biprodukter er produkter af animalsk oprindelse, der ikke er bestemt til konsum. Som udgangspunkt er animalske biprodukter omfattet af forordningens om animalske biprodukters bestemmelser.

Slutpunkt

For nogle animalske biprodukter er der defineret et slutpunkt. Det kan f.eks. være, når et animalsk biprodukt bliver brugt i hundefoder, eller skind bliver brugt som læder.

Når der er defineret et slutpunkt for et animalsk biprodukt, er biproduktet ikke længere underlagt kravene i forordningen om animalske biprodukter. Det betyder rent praktist, at der f.eks. ikke er krav om, at det animalske biprodukt skal:

  • mærkes som et animalsk biprodukt.
  • ledsages af et handelsdokument under transport.
  • transporteres af en transportør, der er registreret efter Biproduktforordningen.
  • sendes til en modtager, der er godkendt eller registreret efter forordningen om animalske biprodukter.

Slutpunkter for huder og skind

Huder og skind kan i nogle tilfælde være et slutpunkt, dvs., at de ikke længere er et animalsk biprodukt. Læs om kravene til slutpunkter, og hvornår huder og skind ikke kan betegnes som slutpunkt.

Der er defineret et slutpunkt for huder og skind, der stammer fra hovdyr, når huder eller skind er godkendt til konsum. Alle andre huder er omfattet af forordningen om animalske biprodukter bestemmelser.

Det betyder, at når kravene til slutpunktet er opfyldt, må huder og skind udleveres fra slagterier uden restriktioner. Privatpersoner kan altså få udleveret skind og huder fra slagteri.

Huder og skind, der stammer fra hovdyr, og som er godkendt til konsum:

  • er ikke omfattet af forordningen om animalske biprodukter bestemmelser
  • må udleveres fra slagterier
  • skal ikke ledsages af et handelsdokument efter forordningen om animalske biprodukter bestemmelser
  • må udleveres til en virksomhed, der ikke er registreret eller godkendt efter forordningen om animalske biprodukter
  • og der er ikke krav om, at transportøren er registreret efter forordningen om animalske biprodukter

Betegnelsen hovdyr omfatter uparrettåede hovdyr (herunder heste) og parrettåede hovdyr (herunder klovdyr, fx får, svin og kvæg).

Huder og skind er defineret som et slutpunkt i artikel 3, pkt. d i gennemførelsesforordningen.

Huderne er slutpunkt, når de opfylder kravene i bilag XIII, kap V, pkt. C 1 i gennemførselsforordningen - dvs. når de har status som konsum.

Huder og skind, der stammer fra hovdyr, og som ikke er godkendt til konsum, er omfattet af forordningen om animalske biprodukter bestemmelser.

I tilfælde af behov for udlevering af huder, som ikke er godkendt til konsum, skal Fødevarestyrelsen kontaktes.

For huder, der som udgangspunkt er omfattet af forordningen om animalske biprodukter, kan der gives tilladelse til at undtage forordningen om animalske biprodukter bestemmelser. Tilladelsen gives efter artikel 20 pkt. 1 og 4 i gennemførelsesforordningen.

Tilladelse kan gives ved private, ikke kommercielle formål. Tilladelser skal gives af Fødevarestyrelsens lokale veterinærenhed.