Standardforarbejdningsmetoder af animalske biprodukter

Animalske biprodukter forarbejdes efter standardiserede forarbejdningsmetoder. Metoden afhænger af, hvilken kategori produktet tilhører samt anvendelsesformål.

Der er syv standardforarbejdningsmetoder. Den påkrævede forarbejdningsmetode afhænger af, hvilken kategori det animalske biprodukt tilhører, samt hvad det afledte produkt skal anvendes til:

  • Kategori 1- og kategori 2-materiale skal forarbejdes ved metode 1, som indebærer tryksterilisering.
  • Kategori 3-materiale skal forarbejdes ved en af metoderne 1-5 eller 7.
  • Kategori 3-materiale fra vanddyr/hvirvelløse dyr kan forarbejdes ved metode 6.

Forarbejdningsmetoderne er beskrevet i Gennemførelsesforordningens bilag IV, kapitel III.

Læs mere om kategorisering og bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter her

Krav til anlæg

Forarbejdningsanlæg​, som håndterer animalske biprodukter, skal leve op til de generelle hygiejnekrav i biproduktforordningens (1069/2009) artikel 25. Ud over de generelle hygiejnekrav er der specifikke krav i Gennemførelsesforordningens bilag IV, kapitel I og II.

De specifikke krav omfatter bl.a. krav om beliggenhed, rengøring og desinfektion, hygiejne, personalefaciliteter, skadedyrsbekæmpelse, krav om kalibrering af overvågningsudstyr samt behandling af spildevand.

Forarbejdningsmetoder

Først reduceres partikelstørrelsen til maksimalt 50 mm. Herefter opvarmes partiklerne til en kernetemperatur på mindst 133 °C i mindst 20 minutter med et samtidigt tryk på 3 bar. Forarbejdningen kan foretages batchvist eller kontinuerligt.

Først reduceres partikelstørrelsen til maksimalt 150 mm. Herefter opvarmes partiklerne til en kernetemperatur på mindst 100 °C i mindst 125 minutter, 110 °C i mindst 120 minutter og 120 °C i mindst 50 minutter. Produkterne kan opvarmes til disse kernetemperaturer i den angivne rækkefølge eller en anden rækkefølge. Denne forarbejdning skal foretages batchvist.

Først reduceres partikelstørrelsen til maksimalt 30 mm. Herefter opvarmes partiklerne til en kernetemperatur på mindst 100 °C i mindst 95 minutter, 110 °C i mindst 55 minutter og 120 °C i mindst 13 minutter. Produkterne kan opvarmes til disse kernetemperaturer i den angivne rækkefølge eller en anden rækkefølge. Forarbejdningen kan foretages batchvist eller kontinuerligt.

Først reduceres partikelstørrelsen til maksimalt 30 mm. Herefter opvarmes partiklerne til en kernetemperatur på mindst 100 °C i mindst 16 minutter, 110 °C i mindst 13 minutter, 120 °C i mindst 8 minutter og 130 °C i mindst 3 minutter. Produkterne kan opvarmes til disse kernetemperaturer i den angivne rækkefølge eller en anden rækkefølge. Forarbejdningen kan foretages batchvist eller kontinuerligt.

Først reduceres partikelstørrelsen til maksimalt 20 mm. Herefter opvarmes partiklerne, indtil de koagulerer. Derefter presses de, så fedt og vand fjernes fra det proteinholdige materiale. Det proteinholdige materiale opvarmes så til en kernetemperatur på mindst 80 °C i mindst 120 minutter og 100 °C i mindst 60 minutter. Produkterne kan opvarmes til disse kernetemperaturer i den angivne rækkefølge eller en anden rækkefølge. Forarbejdningen kan foretages batchvist eller kontinuerligt.

Denne metode kan udføres på to mulige måder, hvad angår partikelstørrelse og temperatur. Først reduceres partikelstørrelsen til maksimalt 50 mm (eller 30 mm) og blandes med myresyre, så pH-værdien nedsættes til og fastholdes på 4,0 eller derunder. Blandingen skal så opbevares i mindst 24 timer, før den opvarmes til en kernetemperatur på mindst 90 °C (70 °C ved en partikelstørrelse på maksimalt 30 mm) i mindst 60 minutter. Forarbejdningen kan foretages batchvist eller kontinuerligt.

Denne metode er ikke fast defineret, men er en alternativ forarbejdningsmetode, som kan godkendes af den kompetente myndighed, såfremt den overholder en række krav defineret i Gennemførelsesforordningens bilag IV, kapitel III, afsnit G.

Det er bl.a. krav om, at man skal identificere relevante farer ved det animalske biprodukt og redegøre for, hvordan forarbejdningsmetoden minimerer ​de pågældende farer.


Der skal køres en 30-dages valideringsperiode. De kritiske kontrolpunkter skal kontrolleres, overvåges og registreres dagligt.

Derudover skal der udtages prøver af slutproduktet dagligt i 30 dage. Det gælder følgende:

prøver af materialet udtaget direkte efter behandlingen:
Clostridium perfringens: ingen i 1 g af produkterne.

prøver af materialet udtaget under oplagringen eller ved udlagringen:
salmonella: ingen i 25 g: n = 5, c = 0, m = 0, M = 0

enterobakterier: n = 5, c = 2, m = 10, M = 300 i 1 g

hvor:

n = antallet af udtagne prøver der skal undersøges​​​
m = tærskelværdien for antallet af bakterier; resultatet betragtes som tilfredsstillende, hvis antallet af bakterier i alle prøver ikke overstiger m​
M = maksimumværdien for antallet af bakterier; resultatet betragtes som utilfredsstillende, hvis antallet af bakterier i en eller flere af de udtagne prøver er M eller derover
c = antallet af udtagne prøver, hvis bakterietal kan ligge mellem m og M, idet prøverne stadig betragtes som acceptable, hvis bakterietallet i de andre udtagne prøver er m eller derunder​

Virksomheden skal indsende deres ansøgning om opstart af den 30-dages valideringsperiode til Fødevarestyrelsen. En valideringsperiode kan først igangsættes efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen.