Fluorstoffer kan findes i miljøet og vores mad
Fluorstoffer kan findes som en forurening i vores fødevarer, eksempelvis fordi dyr kan ophobe stofferne fra miljøet. Fluorstoffer havner i miljøet, fordi de anvendes mange steder. Stofferne har en række egenskaber, der gør, at de anvendes i mange forbrugerprodukter. Fluorstofferne er bl.a. brandhæmmende, vand-, fedt- og smudsafvisende. Derfor bruges fluorstoffer eksempelvis i maling, elektronik, imprægnerings-, slip- og klæbemidler, tæpper, brandslukningsskum og kosmetik.
Anvendelse af fluorstoffer blev forbudt fra 1. juli 2020 i pap, mad- og bagepapir i Danmark.
Læs nyheden fra den 28. maj 2020: Fødevareministeren forbyder brug af sundhedsskadelige fluorstoffer i fødevareemballage
Skadelige effekter af fluorstoffer
Fluorstoffer er svære at nedbryde i miljøet, og de ophobes igennem fødekæden. Det vil sige, at stofferne kan være svære at komme af med igen, når de først findes i miljøet.
Det er primært, når du spiser fødevarer forurenet med fluorstoffer i længere tid, at der kan være en risiko for skadelige effekter. De mest kritiske effekter af fluorstoffer er skade immunforsvaret (fx ved at reducere responset ved vaccination af børn), forøge kolesterolniveauet i blodet, skade leveren og reducere fødselsvægt.
I 2020 har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, reduceret det acceptable ugentlige indtag til 4 nanogram/kg kropsvægt/uge for summen af PFOS, PFOA, PFHxS og PFNA. Dette var en reduktion og dermed en skærpelse af risikovurderingen fra 2018.
Kontrol af fluorstoffer i fødevarer
Fluorstoffer indgår i Fødevarestyrelsens almindelige årlige kontrol. Her analyseres prøver af grisekød, kylling, okse, æg, mælk, vildtkød, fisk (herunder opdrættet fisk) og skaldyr som sælges i butikkerne. Fødevarestyrelsen har undersøgt fødevarer for fluorstoffer siden 2011, og har kun fundet fluorstoffer i lave mængder, det vil sige under den nugældende grænseværdi, bortset fra et tilfælde i økologiske æg i 2022. Her var årsagen brug af en forhøjet andel af fiskemel i hønsefoderet.
Fødevarestyrelsen undersøger desuden, det der hedder "mistankeprøver" for PFAS. Det kan være kød udtaget fra kvæg, som har gået på forurenede arealer i Danmark. Alle resultater for fluorstoffer kan findes på denne side:
Resultater fra undersøgelser af organiske miljø og procesforureninger i fødevarer
Fluorstoffer (PFAS) er en stor gruppe af kemiske stoffer
Der findes op mod 12 000 forskellige fluorstoffer. Fælles for fluorstofferne er, at de er kemiske forbindelser med organisk bundet fluor. De kaldes også for fluorerede stoffer eller per- og polyfluorerede stoffer. De mest undersøgte stoffer i den store gruppe af fluorstoffer omfatter bl.a. PFOS (perfluoroktansulfonsyre), PFOA (perfluoroktansyre), PFNA (perfluornonansyre) og PFHxS (perfluorhexansulfonsyre). Stofferne PFOS og PFOA har en kulstofkæde på 8 kulstofatomer (også kendt som 'C8'), PFNA har 9 kulstofatomer i kæden, og PFHxS har 6.