Naturlige giftstoffer

Stoffer som findes naturligt i fødevaren (planter, bær/frugter og svampe) og som i nogle tilfælde er plantens forsvarsmekanisme mod at blive spist.

Mange naturlige giftstoffer forekommer normalt i så små mængder, at de ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Andre stoffer​ kan give anledning til akutte forgiftninger, der kan undgås, hvis fødevarerne behandles rigtigt. Fx indeholder tørrede bønner fra naturens hånd lektiner, som kan give opkastning og diarré.​

Sundhedsskadelige effekter

Der er stor forskel på, hvordan de naturlige giftstoffer virker. Nogle af stofferne har langtidsvirkninger og kan være kræftfremkaldende, mens andre giver akutte forgiftninger. Nogle stoffer kan desuden have sundhedsfremmende effekter i nogle doser og være giftige i andre doser.​​

GMP

I nogle tilfælde er der tilberedningsmetoder, der reducerer indholdet af giftstoffer. ​Lektiner nedbrydes fx, hvis bønner sættes i blød og koges rigtigt, inden man spiser dem. I andre tilfælde er det et spørgsmål om, hvor store mængder man indtager af den pågældende fødevare. God fremstillingsmæssig praksis skal derfor inkludere:

  • Sørg for kendskab til råvarer og sikker konkret identifikation af planter og spisesvampe (dansk/videnskabeligt navn)
  • Ved køb fra private samlere skal sikres at samleren og/eller den ansvarlige i virksomheden kan identificere plant/svamp korrekt
  • Der skal foreligge en risikovurdering bl.a. med viden om mulige, giftige dobbeltgængere.
  • Vær opmærksom på kritiske produktions-parametre, som kan reducere indholdet af giftstoffer, fx varmebehandling
  • Sørg for mærkning og råd til forbrugere, såfremt tilberedning i hjemmet kan reducere indholdet af naturlige giftstoffer

Vurdering af specifikke giftstoffer

For nogle stoffer har EU fastsat grænseværdier for indholdet i fødevarer, fx for nitrat i salat og spinat. Efterfølgende foldudmenu findes der yderligere forklaringer på toks​inerne men der henvises også til plantelisten:

Plantelisten - guide til vilde spiselige planter .​​

Findes naturligt i mange forskellige krydderurter (f.eks. estragon, muskatnød, basilikum og peber).

Sundhedsskadelige effekter

  • Kræftfremkaldende
  • Påvirkning af centralnervesystemet kan også ses.
  • Nogle forsøg viser, at hellig basilikum nedsætter fertiliteten.

Risikovurderinger

Der er ikke fastsat et tolerabelt indtag for disse stoffer med undtagelse af safrol, hvor JECFA har sat en ADI til 0 – 2,5 mg/kg/dag.

Generelt gælder at indtag bør minimeres.

Grænseværdier

Grænseværdier findes i Forordning nr. 1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer:

  • Maksimal grænseværdi i ikke alkoholiske drikke
  • Maksimal grænseværdi i supper og saucer
  • Maksimal grænseværdi i varer med frugt og grøntsager
  • Maksimal grænseværdi i mejerivarer

Råvarer

Krydderurter

Forarbejdede varer

  • Krydderier og krydderiblandinger.
  • Kosttilskud og te.
  • Varer tilsat krydderier fx færdigretter.

Findes i stjerneanis (Japansk Stjerne Anis).

Sundhedsskadelige effekter

Neurotoksiske og kan være årsag til rystelser, opkastninger og hurtige bevægelser med øjnene.

Biogene aminer (histamin, tyramin, phenylethylamin, dopamin, tryptamin, serotonin, putrescin, cadaverin, spermidin, spermin og agmatin) produceres ved mikrobiel kontaminering og særligt i fermenterede produkter og fede fisk.

Sundhedsskadelige effekter

Histamin intolerance. Kan give anledning til blærer på tunge, læber og svælg samt blodtryksfald og svimmelhed. Rødme opkast og diarre.

Risikovurderinger

EFSA har foreslået en akut reference dosis (ARfD) på 50 mg/person dog kun 6 mg/person ved intolerance.

Grænseværdier

Der er grænseværdier for histamin i fisk i Kommissionens forordning 2073/2005.

Se kommisionsforordning nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

GMP

Risikoen for dannelse af biogene aminer som fx histamin (samt tyramin, phenylethylamin, dopamin, tryptamin, serotonin, putrescin, cadaverin, spermidin, spermin og agmatin) øges ved opbevaring ved høje temperaturer. Histamin er den mest almindelige biogene amin. De vigtigste forudsætninger for dannelse af biogene aminer er frie aminosyrer samt mikroorganismer (primært fra råvarer eller starter kulturer), som kan danne stofferne. Desuden skal vækstbetingelserne være i orden – særligt temperature og pH. Fermentering (lav pH) giver gode forhold for dannelse af biogene aminer. 

Producer ost ved lave temperaturer og lavt pH eller lav saltkoncentration da dette nedsætter dannelsen af histamin. God hygiejne ved partering af fisk for at undgå mikrobiel kontaminering, da dette kan fremme dannelsen af histamin

Ved lagring opbevares Fødevarer koldt specielt fisk da varme fremmer dannelsen histamin.

Råvarer

Fisk (tun, makrel, sild, hornfisk, escolar, oliefisk smørmakrel m.fl.)  og Grøntsager.

Forarbejdede varer

  • Fermenterede pølser
  • Fermenterede grøntsager
  • Fiskevarer
  • Ost
  • Vin og øl

Findes naturligt i Kassiakanel eller Ceylonkanel og kan desuden udvindes fra forskellige planter fx Tonka.

Sundhedsskadelige effekter

Kan være leverskadeligt. I forsøgsdyr ses også nyreskader.

Risikovurderinger

TDI = 0,1 mg/kg kropsvægt.

Grænseværdier

Grænseværdier findes i 

  • Maksimal grænseværdi i morgenmadsprodukter
  • Maksimal grænseværdi i sæsonbestemte varer fx julekager med kanel
  • Maksimal grænseværdi i fint bagværk (ikke-sæsonbestemte)
  • Maksimal grænseværdi i desserter

Råvarer

Kanelstænger og kanelpulver.

Forarbejdede varer

Kager og andet der er tilsat kanel.

Kan findes naturligt i squash/courgetter/zucchini og agurker, vandmelon og græskar.

Sundhedsskadelige effekter

Symptomerne på forgiftning er opkast, diarré og kraftige mavesmerter få timer efter man har spist grøntsagen. Selv må mængder både rå og tilberedt squash kan give disse effekter.

Risikovurderinger

Der er ikke fastsat et tolerabelt indtag.

Grænseværdier

Der er ingen grænseværdier.

GMP

Smag på et lille stykke af squashen (og andre frugter fra agurkefamilien) inden tilberedning, og hvis den smager bitter smides den ud.

Råvarer

Squash, agurk, vandmelon og græskar.

Forarbejdede varer

f.eks. Syltede agurker, asier og græskar, samt græskar marmelade.

Findes naturligt i 

  • Kerner fra stenfrugter fx abrikos
  • Mandler især i bitre mandler
  • Hørfrø
  • Limabønner
  • Maniok (cassava) rødder
  • Hyldebær

Sundhedsskadelige effekter

Akut forgiftning fra blåsyre, der påvirker blodtryk, åndedræt og centralnervesystemet.

Risikovurderinger

JECFA har i 2011 fastsat en PMTDI på 20 mikrogram/kg kropsvægt.

Grænseværdier

Der er fastsat EU-grænseværdier for hydrogencyanid i aroma-forordningen nr. 1334/2008:

  • nougat, marcipan
  • konserverede stenfrugter
  • alkoholholdige drikkevarer

Spiritusforordningen 2019/787 fastsætter maksimalgrænseværdier for hydrogencyanid syre. Dette skal sammenlignes med grænseværdierne i aromaforordningen og de mest restriktive grænseværdier skal gælde. 

Endvidere er der fastsat en grænseværdi for uforarbejdede hele, stødte, formalede, knækkede eller hakkede abrikoskerner, der markedsføres til den endelige forbruger.

Der forventes nye EU grænseværdier for hørfrø, mandler og maniok (cassava) i 2021. 

GMP

Tilberedning mindsker indholdet af cyanogene glykosider.

Råvarer

Stenfrugter, hørfrø, limabønner, maniok (casava) rødder, hyldebær.

Forarbejdede varer

marcipan, mel lavet af maniok rødder og nougat.

Erucasyre er en specifik umættet fedtsyre, som kan udgøre 45-50 % af den totale fedtsyremængde i de ældre rapssorter. Indholdet af erucasyre er meget lavt i nyere sorter af raps. Rapsfrø har et meget højt olieindhold (4550 %) med et højt indhold af mono- og polyumættede fedtsyrer. Fedtsyresammensætningen i rapsolien afhænger meget af sorten. 

Sundhedsskadelige effekter

Et højt indtag af erucasyre kan ændre cellernes fedtnedbrydning (lipidosis), specielt i hjertet.

Risikovurderinger

EFSA har i 2016 fastsat et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 7 mg/kg kropsvægt.

Grænseværdier

I forordning 1881/2006 er der fastsat grænseværdier for erucasyre i veg. olier og fedtstoffer og en særlig grænseværdi for hørfrøolie, sennepsolie og hjulkroneolie samt sennep. I Forordning 2016/127 vedr. modermælkserstatninger og tilskudsblandinger må erucasyre ikke overstige

1 % af det samlede fedtindhold i tilskudsblandinger og modermælkserstatninger.

GMP

Erucasyre indgår i codex for opbevaring og transport af spisefedt og –olier:

 Læs CAC/RCP 36-1987 Code of Practice for the Storage and Transport of Edible Fats and Oils in Bulk (pdf).

 Erucasyre indgår i Codex for visse vegetabilske olier:

 Læs CXS 210-1999 Standard for Named Vegetable Oils (pdf).

Råvarer

Rapsfrø, hørfrø og sennepsfrø.

Forarbejdede varer

Rapsolie, sennep. Nogle lande har forbud mod salg af sennepsolie pga. højt indhold af erucasyre. 

Findes naturligt i Selleri, pastinak, gulerødder, Persille, fennikel og Citrusfrugter.

Sundhedsskadelige effekter

Genotoksiske og nogle er kræftfremkaldende. Nogle kan fotoaktiveres og medføre eksem.

 Risikovurderinger

Der er ikke fastsat et tolerabelt indtag.

GMP

  • Lagringstiden for specielt pastinak og selleri skal være kort da lagring øger mængden af furocumariner.
  • Meget beskadigede (stødte) varer kasseres, da dette kan medføre et forhøjet indhold af furocumariner.
  • Skræl pastinak og selleri.
  • Brug ikke grøntsager med mange ”sår”.
  • Skyl hænderne grundigt efter håndtering af selleri, pastinak, gulerødder, persille, fennikel og citrusfrugter.

Råvarer

Selleri, pastinak, gulerødder, citrusfrugter, fennikel og persille.

Findes naturligt i grønne kartofler og kartofler med spirer.

Sundhedsskadelige effekter

Diarré, opkast og mavesmerter.

Risikovurderinger

Der er ikke fastsat et tolerabelt indtag.

Grænseværdier

Det anbefales at nye kartoffelsorter kun indeholder maksimalt 200 mg glykoalkaloider/kg.

Der forventes henstilling om dataindsamling i løbet af 2021 med henblik på grænseværdier.

GMP

Anvend ikke grønne eller spirede kartofler. Grønne og spirede kartofler bør ikke kunne findes i et supermarked/grønthandel.

Råvarer

Grønne eller spirede kartofler.

Forarbejdede varer

Frosne og konserverede kartofler og fødevarer hvor kartofler indgår som en ingrediens

Kartoffelchips.

Findes naturligt i lakridsrod.

Sundhedsskadelige effekter

  • Forøger blodtrykket
  • Kan give anledning til ødemer
  • Nedsætter metabolismen af hydrocortison

Risikovurderinger

Der er fastsat et tolerabelt dagligt indtag på 100 mg/dag/person af EFSA.

Grænseværdier

Det er kun tilladt at tilsætte aromastofferne glycyrrhizinsyre og ammonieret glycyrrhizinsyre til visse fødevaretyper. Der er grænseværdier for anvendelsen i forordning 1334/2008.

Der er mærkningsregler for konfekture og drikkevarer tilsat glycyrrhizinsyre i forordning 1169/2011, Bilag III, stk. 3. Mærkningsreglerne gælder også for tilsætning af glycyrrhizinsyre med lakridsplanten Glycyrrhiza glabra.

Råvarer

Lakridsrod

Forarbejdede varer

Lakrids og andre fødevarer indeholdende lakridsekstrakt.

Findes naturligt i Perikon (prikbladet hypericum perforatum L.) (St. John’s wort)

Sundhedsskadelige effekter

Hypericin kan medføre lysfølsomhed. Indtag af perikon kan derfor give anledning til ødemer, eksem og ved længere tids indtag kan det medføre udvikling af grå stær. Der er desuden indikationer på udviklingsskader på fostre. Desuden ses bivirkninger som træthed, uro, svimmelhed, søvnbesvær og mavesmerter.

Findes i honning.

 Grænseværdier:

Direktiv nr. 2001/110 om honning indeholder grænseværdier for HMF for honning generelt og for honning af bestemt oprindelse med tropisk klima samt blandinger herfra.

Tilgå direktiv 2001/110 om honning.

Findes blandt andet naturligt i kaffebønner og kakaobønner, teblade og colabønner.

Sundhedsskadelige effekter

Kan være fosterskadeligt, kan påvirker hjerte- og centralnervesystemet men også mave-tarm kanalen.

Risikovurderinger

Fødevarestyrelsen anvender et tolerabelt dagligt indtag på 2,5 mg/kg kropsvægt/dag til at fastsætte aktionsgrænseværdier ifm. kontrolkampagner. 

EFSA har risikovurderet koffein og theobromin i 2017. EFSA anvender et sikkert niveau på 5,7 mg/kg kropsvægt/dag for voksne med undtagelse af gravide og 3 mg/kg kropsvægt/dag for børn. EFSA finder ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring for indtaget af koffein og theobromin.

Se EFSAs risikovurdering af xanthiner fra den 31 januar 2017 (pdf).

Grænseværdier

Det er kun tilladt at tilsætte aromastoffet koffein til visse fødevaretyper. Der er grænseværdier for anvendelsen som aroma.

Koffein kan tilsættes fødevarer som et næringsstof med et fysiologisk formål, eksempelvis i energidrikke. Der er grænseværdier for denne anvendelse. Der er mærkningskrav i forordning 1169/2011, Bilag VII, Del D for fødevarer tilsat koffein. 

Tilgå forordning 1169/2011 (OBS skal linkes til lovsiden, hvilken ved jeg ikke)

GMP

Bønner og blade skal lagres tørt.

Råvarer

Kaffe- og kakaobønner, samt Teblade.

Forarbejdede varer

Ristet, malet, færdigbrygget kaffe, teblandinger, chokolade og cola.

Findes naturligt i tørrede bønner (fx havebønner, pralbønner, kidneybønner limabønner, hestebønner, mungbønner og kikærter), hyldebær og nogle svampe

Sundhedsskadelige effekter

Påvirker mave-tarm kanalen, hvor symptomer på forgiftninger vil opstå i form af diarre, opkastninger og mavekramper (ses normalt et par timer efter indtag).

Risikovurderinger

Der er ikke fastsat et tolerabelt indtag.

GMP

Tørrede bønner skal sættes i blød i mindst 10-12 timer og bagefter koges i frisk vand i mindst en halv time afhængig af sorten (se herunder), inden de er klar til at blive serveret.  Vandet skal koge. Det er ikke nok at koge ved 80-90 grader, da det har vist sig, at det så vil tage flere timer at inaktivere lektinerne.

Brug ikke iblødsætningsvandet. Du kan godt bruge kogevandet fra bønnerne i din madlavning, dog under forudsætning af, at det bruges straks eller – hvis det skal bruges senere – køles hurtigt ned til ca. 5 C. Anvendelse straks eller hurtig nedkøling er på grund af bakteriesporer, der kan være tilstede på overfladen af bønner efter kogning. Husk at skylle dine bønner godt inden du koger dem, hvis du ønsker at bruge kogevandet.

Kogetider for forskellige typer af bønner:

  • Azukibønner: 45 min
  • Brune bønner: 45 min- 1 time
  • Friske bønner, så som havebønne og pralbønne: 5-10 min (ift. størrelse)
  • Grønne linser: 20-30 min
  • Gule ærter: 1 time
  • Hvide bønner: 45 min- 1 time
  • Hestebønner (små): mindst 30 min
  • Hestebønner (store): ca 1 time
  • Kidneybønner: mindst 30 min
  • Limabønner (butter beans): mindst 30 min
  • Mungbønner: 20-30 min
  • Pralbønner: 1-1½ time
  • Røde linser: 10-12 min
  • Sojabønner: 45 min -1 time
  • Sorte bønner: 30-45 min

Kikærter Skal som hovedregel koges 45-75 min, dog kan andre former for opvarmning anvendes. Der er forskel på indhold af lektiner i kikærter i forhold til sorten. Du skal som minimum sikre dig, at fx farsen til falafel er gennemstegt, og at vandet fra iblødsætningen ikke anvendes i farsen. Du kan godt bruge kogevandet til fx fars –under forudsætning af, at det bruges straks eller – hvis det skal bruges senere – køles hurtigt ned til ca. 5 C.

Havebønner, pralbønner, kidneybønner, limabønner og hestebønner har særligt højt indhold af lektiner. De bønner, der har et højt indhold af lektiner, bør du ikke bruge til spiring. 

Gode spirebønner er fx: Azukibønne, mungbønne, røde og grønne linser, sortøjebønner, urdbønne og ærter

Disse bønner bør du ikke spire: Græsfladbælg, gule ærter, havebønner, hestebønner, hjelmbønner, kidneybønner, pintobønner, brune-, sorte-, og hvide bønner, kikærter, limabønner, pralbønner, sojabønner.

Råvarer

Tørrede bønner, hyldebær og svampe.

Forarbejdede varer

Kogte bønner, konserverede bønner, samt færdigretter hvor bønner indgår som en bestanddel.

Findes naturligt i grøntsager specielt spinat, salat, rucola, rødbede, fennikel og kartofler, men også i fx rabarber og græskar.

Nitrat indgår i Fødevarestyrelsens overvågning af kemiske forureninger.

Sundhedsskadelige effekter

Nitrat omdannes til nitrit som herefter kan danne nitrosaminer der er kræftfremkaldende og genotoksiske.

Nitrit kan være akut toksisk og medføre iltmangel specielt hos børn (methæmotoglobinaemia).

Risikovurderinger

EFSA har i 2008 fastsat et acceptabelt dagligt indtag for nitrat på 3,7 mg/kg kropsvægt/dag.

Grænseværdier

Der er EU grænseværdier i forordning 1881/2006.

GMP

Begræns anvendelse af kvælstofholdig gødning. Tilpas høsten af grøntsager efter vejrforholdene og solskin. Geografiske forhold har ligeledes en betydning. Udvælg sorter med lavt indhold af nitrat. 

Råvarer

Grøntsager specielt spinat, salat, rucola, rødbede, fennikel og kartofler, men også i fx rabarber og græskar. Data for naturligt indhold af nitrat i forskellige råvarer findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside under kontrolresultater. 

Forarbejdede varer

  • Bacon og forskellige pølser, hvor nitrat stammer fra tilsætningsstoffer.
  • Frossen spinat
  • Rabarber marmelade.
  • Færdigretter indeholdende spinat eller andre nitratholdige grøntsager.

Opium alkaloider findes i birkesfrø fra Papaver somniferum L. Der er identificeret 50 opium alkaloider som kan opdeles i to kemiske hovedgrupper: phenanthrener (her i blandt morfin, kodein og thebain) og benzylisoquinoliner (her i blandt papverin og noskapin). Det mest dominerende alkaloid er morfin.

Sundhedsskadelige effekter

Morfin er genotoksisk, påvirker centralnervesystemet og hæmmer vejrtrækningen. Morfin er vanedannende. 

Risikovurderinger

EFSA har i 2011 vurderet opium alkaloider. EFSA har fastsat en akut reference dosis (ARfD) på 10 mikrogram morfin / kg kropsvægt. EFSA vurderer, at en betragtelig del af forbrugerne sandsynligvis overskrider ARfD.

Grænseværdier

Der er EU grænser for birkes til direkte konsum og for bagværk med birkes til direkte konsum.

GMP

Kommissionens henstilling nr. 2014/662 fastsætter god praksis til forebyggelse og reduktion af forekomsten af opiumalkaloider i valmuefrø  og valmuefrøprodukter.

Indholdet er meget varierende mellem forskellige sorter af birkesfrø samt afhængig af oprindelseslandet. 

Råvarer

Birkesfrø.

Forarbejdede varer

Der sker en reduktion af morfin i birkes ved skylning samt ved tilberedning ved varme.

Findes i stjernefrugt (Carambole).

Sundhedsskadelige effekter

Stjernefrugt er skadelig for nyrepatienter pga. dens høje indhold af oxalate. Symptomer på forgiftning kan være kvalme, opkastninger, bevidsthedsforstyrrelser og kramper. Personer der udviser disse symptomer efter indtagelse af stjerne frugt skal i dialyse for at afhjælpe symptomerne.

Findes naturligt i champignoner og svampe.

Sundhedsskadelige effekter

Genotoksiske og kræftfremkaldende.

Risikovurderinger

Der er ikke fastsat et tolerabelt indtag.

GMP

Sørg for sikker identifikation af svampene. Anvend ikke rå champignoner. Brug kun friske svampe til madlavning og nedkøl straks efter eventuelle rester. Lage fra dåsechampignoner bør kasseres. 

Råvarer

Champignoner.

Forarbejdede varer

Frosne, tørrede og konserverede champignon, champignonsupper, -saucer og andre fødevarer, hvor champignoner indgår som en ingrediens.

Pyrrolizidinalkaloider (Isatidin, Lasiocarpin, monocrotalin, retrosin, riddeliin, senkirkin) findes naturligt i almindelig følfod (Tussilage farfara L.) samt planter fra familierne Asteraceae (fx Engbrandbæger - Senecio jacobaea), Boraginaceae (fx Borgo officinalis) og Fabaceae (fx Crotalaria albida) Der er fundet høje koncentrationer i dansk økologisk kamillethe (bl.a.

dansk økologisk kamillethe), pebermyntethe, rooibosthe, spidskommen, estragon og oregano fra krydskontaminering.

Sundhedsskadelige effekter

Leverskadelige hos mennesker og kræftfremkaldende hos dyr. Genotoksisk og fosterskadende.

Risikovurderinger

BfR (Federal Institute for Risk Assessment i Tyskland) har lavet en risikovurdering. De har ud fra en BMDL10 på 0,073 mg pyrrolizidinalkaloid/kg kropsvægt/dag fundet en margin of exposure (MOE) på mellem 300 og 36.000. En margin of exposure skal helst være højere end 10.000, for at der ikke er sundhedsmæssige problemer. Dette betyder, at for forbrugere med højt indtag vil der være problemer.

Grænseværdier

Følgende grænseværdier er vedtaget i EU (Blev sat i kraft juli 2022 men hvad er forordningen?):

  • Urtethe produkter.
  • Dog the af rooibos, anis, citronmelisse, kamille, timian, pebermynte og citron verbena.
  • The og aromatiseret the.
  • The til spædbørn og småbørn.
  • Kosttilskud.
  • Pollen og pollenbaserede kosttilskud.
  • Hjulkrone (frisk, frossen).
  • Tørrede urter:.
  • Hjulkrone, løvstikke, merian, oregano.
  • Spidskommenfrø.

Novel food forordning 2017/2470 fastsætter grænseværdier for bl.a. pyrrolizidinalkaloider i novel food produkter.

GMP

Krydskontamination fra plukning af planter og urter til fx anvendelse i the og kosttilskud.  Ved lugning af marker anbefales det at fjerne ukrudtet, så stofferne ikke kan sive ned i jorden og optages af planterne.

Råvarer

Findes primært i teer, krydderrier men kan også findes i honning, mælk samt æg. Især høje fund i kamillethe, pebermyntethe, rooibosthe, spidskommen og oregano.

Forarbejdede varer

Findes i fødevarer, som er krydskontamineret med fx almindelig følfod og brandbæger. Seneste undersøgelser fra Tyskland viser højt indhold i urteteer, og med højst indhold i kamillete. 

Quinolizidinalkaloid findes i lupiner, lupinmel og -frø.

Sundhedsskadelige effekter

Akut giftige.Kan give anledning til rystelser samt kramper og Kan være årsag til fosterskader.

Risikovurderinger

Der er ikke fastsat et tolerabelt indtag.

Grænseværdier

Flere lande har nationale grænseværdier, bl.a. Frankrig og England, som har maksimalgrænseværdier.

GMP

Lupinfrø bør udvandes og koges.

Råvarer

Lupinfrø.

Forarbejdede varer

Lupinmel tilsættes fødevarer i stedet for soja, derudover snacks og biskuits hvor 50 % af hvedemelet kan være substitueret med lupinmel.

Findes naturligt i quinoa.

Sundhedsskadelige effekter

Kan virke irriterende på hud, øjne, mave-tarm-kanalen og vejrtrækningen Øger permeabiliteten af mave-tarm-kanalen.

Risikovurderinger

Der er ikke fastsat et tolerabelt indtag.

GMP

Korrekt lagring og Korrekt forarbejdning (vask, polering, tørring). Quinoa indeholder sapponiner og den største koncentration findes i frøskallen, så det er vigtigt at få den fjernet.

Råvarer

Quinoa.

Forarbejdede varer

Quinoamel.

Findes naturligt i bær, frugter (bl.a. sharonfrugt), grøntsager og nødder. 

Sundhedsskadelige effekter

  • Blodig diarre.
  • Svag og hurtig puls.
  • Kan skade både lever og nyrer (effekter som ses uger efter evt. forgiftning).
  • Mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Risikovurderinger

Der er ikke fastsat et tolerabelt indtag.

GMP

Anvend ikke umoden frugt.

Råvarer

Grøntsager og frugt, specielt umoden frugt.

Forarbejdede varer

Kaffe, te, vin og chokolade.

THC er akut toksisk med bl.a. døsighed. Effekter på hjernens udvikling – særligt hos fostre men også hos voksne. 

Hampefrø er efterspurgt på grund af deres høje indhold af Omega 3 og 6 samt indhold af protein og essentielle aminosyrer.  

Risikovurderinger

EFSA har i 2015 vurderet THC og fundet en akut referencedosis ARfD på 1 µg Δ9-THC/kg kropsvægt

Grænseværdier

I Danmark reguleres hamp af bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer, der administreres af Lægemiddelstyrelsen. Lovgivningen om euforiserende stoffer anses ikke at være til hinder for salg af produkter, der er helt eller delvist baseret på hamp, under forudsætning af, at indholdet af THC er på højest 0,2%, og at forhandleren efter anmodning fra Lægemiddelstyrelsen kan dokumentere, at produktet lever op til dette krav.  Fødevarestyrelsen har dog fastsat vejledende grænser for hvor meget THC, der må være i fødevarer.

Dokument om aktionsgrænser for THC.pdf

Ifølge EU’s novel food regler, har forskellige dele af hamp (Cannabis sativa) været anvendt til fødevarebrug i nævneværdigt omfang før 15. maj 1997. Det gælder bl.a. blade, frø og frøolie. Disse produkter er derfor ikke omfattet af kravet om godkendelse iht. novel food reglerne. 

Der er ingen EU-grænseværdier for THC. EU Kommissionen har beregnet, at med et gennemsnitligt indtag af hampeprodukter vil følgende værdier betyde, at indtaget af THC vil være under den akutte referencedosis (ARfD): 

  • Hampefrø: 2 mg Δ9-THC/kg
  • Hampefrøolie: 3 mg Δ9-THC/kg
  • Hampe baserede kosttilskud: 2 mg Δ9-THC/kg

EU kommissionen har følgende værdier til forhandling:

Hampefrø, hampefrø mel og hampefrø olie: 5 mg/kg 

Drikkevarer:              0,01 mg/kg

Andre fødevarer: 0,15 mg/kg   

Tyskland har følgende vejledende værdier (mg/kg) for summen af Δ9-THC og Δ9-THCA 

Drikkevarer (alkoholiske og ikke-alkoholiske): 0,005 mg/kg

Spiseolier (hampeolie): 5 mg/kg 

Andre fødevarer: 0,15 mg/kg 

Råvarer

Hamp, hampefrø og hampeolie. 

Prøvetagning

Se kommissionens Henstilling (EU) 2016/2115 om overvågning af forekomsten af Δ9-tetrahydrocannabinol, dets prækursorer og andre cannabinoider I fødevarer (pdf).  

Forarbejdede varer

Kosttilskud, olie.

 

Findes naturligt i planter som fx galnebær (Atropa belladonna), pigæbler (Datura stramonium) og almindelig bulmeurt (Hyoscyamus niger) samt i boghvede og hirse. Tropan omfatter mere end 200 forskellige stoffer, herunder (-)-hyoscyamin, -(-)scopolamin og cocain. Atropin er en blanding af (-)-hyocyamin og (+)-hyoscyamin.

Sundhedsskadelige effekter

Påvirker bl.a. sveddannelse og hjerterytme. Er ikke kræftfremkaldende. 

Risikovurderinger

EFSA har vurderet summen af (-)-hyoscyamin og (-)-scopolamin og fastsat en ARfD (akut reference dosis) på 0,016 mikrogram/kg kropsvægt.

Grænseværdier

Der er EU grænseværdier for tropanalkaloider i babymad i ændring til forordning 1881/2006.  

Der forventes nye EU grænseværdier, gældende fra september 2022, (sum af atropin og scopolamin) for en række kornsorter, majs og urtethe.

GMP

Korn bør ikke være kontamineret med galnebær, pigæbler eller bulmeurt.

Råvarer

Findes i korn/frø som følge af krydskontaminering med fx pigæble. Er også fundet i spinat ved krydskontaminering fra Datura.

Forarbejdede varer

Der er ikke mange data, men de få data der findes viser, at kornbaserede babymadsprodukter har højst indhold, især produkter baseret på boghvede og hirse.

Der forventes nye EU grænseværdier, gældende fra september 2022, (sum af atropin og scopolamin) for en række kornsorter, majs og urtethe (findes de nu?).

Prøvetagning

Henstilling 2015/976 opfordrer medlemslandene til at indsamle data for indhold af tropanalkaloider i fødevarer:

Læs kommissionens henstilling 2015/976 om overvågning af forekomsten af tropanalkaloider i fødevarer (pdf).

Findes naturligt i visse fede fisk såsom escolar, oliefisk og smørmakrel.

Sundhedsskadelige effekter

Forgiftninger giver kraftig diarre, da voksestrene ikke kan omdannes.

Risikovurderinger

Der er ikke fastsat et tolerabelt indtag.

GMP

Ved kogning eller stegning af disse fisk skal kogevand og stegefedt altid kasseres, da dette indeholder voksestre

Disse fede fisk må aldrig spises rå eller koldt røget.

Råvarer

Fede fisk