For nogle animalske biprodukter er der defineret et slutpunkt. Det kan f.eks. være, når et animalsk biprodukt bliver brugt i hundefoder, eller skind bliver brugt som læder.
Når der er defineret et slutpunkt for et animalsk biprodukt, er biproduktet ikke længere underlagt kravene i forordningen om animalske biprodukter. Det betyder rent praktist, at der f.eks. ikke er krav om, at det animalske biprodukt skal:
- mærkes som et animalsk biprodukt.
- ledsages af et handelsdokument under transport.
- transporteres af en transportør, der er registreret efter Biproduktforordningen.
- sendes til en modtager, der er godkendt eller registreret efter forordningen om animalske biprodukter.