Anbefalingerne og rådene her på siden er baseret på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens bog "Mad til små – fra mælk til familiens mad".
Hvornår begynder overgangen til ske-mad?
De fleste børn trives på modermælk de første 6 måneder. Hvis barnet, efter det er ca. 4 måneder (17 uger), ikke længere bliver mæt af modermælk eller modermælkserstatning, kan du begynde at give det skemad. Overgangsperioden varer til barnet er ca. 9 måneder.
Der er to tegn på at det er tid til at give skemad:
- Barnet virker sultent og begynder fx at vågne mere om natten.
- Barnet kan holde hovedet selv, ser nysgerrig efter maden og åbner munden efter skeen.
Fra mos til mad i små stykker
I overgangsperioden gennemgår barnet en fantastisk omstilling fra at blive ammet eller madet udelukkende med mælk til at få mad med ske. Efterhånden kan barnet sidde selv og spise et varieret måltid mad – gerne med fingrene.
Den blendede mos skal forholdsvist hurtigt erstattes af mad, der blot skal moses let med en gaffel. Allerede ved 8-måneders alderen kan barnet selv spise bløde stykker mad, mens det sidder i sin høje stol. Lad ikke barnet være alene, når det spiser.
Tilbyd gerne barnet mange forskellige slags madvarer frem til overgangsperiodens ophør ved 9-måneders alderen. Det er for, at barnet får forskellige smagsoplevelser fra forskellige frugter, grøntsager, fiske- og kødtyper og senere også brød, ris og pasta. Når du bruger forskellige fedtstoffer og sødmælksprodukter bidrager det til smagsoplevelserne.
En varieret kost med mange forskellige madvarer er også med til at dække barnets behov for de forskellige vitaminer og mineraler.
For mange falder det naturligt selv at lave maden til spædbarnet, og mange vil gerne gøre det frem for at købe de industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas. Men mange er usikre på, hvordan man kan lave en velsmagende grød eller mos, der indeholder de nødvendige næringsstoffer og har en konsistens, der passer til barnet. I bogen "Mad til små – fra mælk til familiens mad" findes opskrifter, instruktioner og mange gode fotos.
Hvad er god "starter-mad"?
Grød
Som den første skemad er det velegnet at lave grød af
- majsmel
- boghvedemel
- hirsemel
- majsflager
- boghvedeflager
- hirseflager.
Grød tilberedt af disse meltyper giver en meget findelt, blød og cremet konsistens, og smagen er mild. Grød kan også laves af rismel, men undlad at give barnet risgrød hver dag på grund af indholdet af arsen.
Konsistens. Den allerførste grød må være tyndtflydende, men så snart barnet er glad for maden, gøres grøden mere tyktflydende. Efterhånden kan du lave grød af flager eller gryn, så barnet får en grovere smagsoplevelse. Havregrød og øllebrød er eksempler på grovere grødtyper, som barnet kan begynde på, når det er 6 måneder.
Fedtstof. Husk at tilsætte lidt ekstra fedtstof til den hjemmelavede grød. Læs mere om ekstra fedtstof i maden.
Kartofler og grøntsager
Kartofler er milde i smagen, og som mos har de en fin konsistens.
Til mos kan du fx også bruge kogt
- gulerod
- blomkål
- broccoli.
Grøntsager som du kan blande i kartoffelmosen er fx
- courgetter
- pastinak
- ærter
- persillerod.
Læs mere om at tilsætte fedtstof til maden.
Vent med grøntsager med højt indhold af nitrat
Nogle grøntsager har et højt indhold af nitrat. Derfor skal du vente til efter 6-måneders alderen med følgende grøntsager:
- spinat
- rødbede
- fennikel
- selleri.
Læs mere om grøntsager med et højt indhold af nitrat.
Frugt
Til den første ske-mad kan følgende frugter anbefales:
- æbler
- pærer
- bananer
- ferskner.
Frugterne kan gives friske eller kogte. Det vigtigste er, at de serveres som mos, og at barnet kan lide dem. Frosne frugter og bær kan også bruges - der er dog særlige retningslinjer for brugen af frosne bær. Læs om hvordan du behandler frosne bær
Du kan putte frugtmos på grød eller bruge det som en afslutning på et grøntsagsmåltid som en slags dessert. Brug ikke frugtmos som et selvstændigt måltid. Dels fordi den ikke altid indeholder energi nok, dels fordi den søde smag kan få barnet til at foretrække frugtmos i stedet for grød og grøntsagsmos.
Tag udgangspunkt i familiens mad
Efter den første skemad kan barnet – fra det er 6 måneder - tilbydes alle almindelige fødevarer. Barnets mad kan nu begynde at tage udgangspunkt i den øvrige families mad.
Det er ikke nødvendigt at tilberede al barnets mad for sig selv. Du kan tilberede kartofler og grøntsager sammen med familiens mad, så længe der kun saltes let og ikke bruges meget stærke krydderier.
Mad, der er kogt eller tilberedt i ovn, er blødest og nemmest at tygge for barnet. Pande- og grydestegt kød, fisk og grøntsager er først egnede, når barnet tygger så godt, at det kan findele al maden med tænderne.
Det er til stor hjælp for barnet, at du er opmærksom på, hvad barnet fysisk kan i forhold til at spise, og at du respekterer
- at barnet selv bestemmer, om det er sultent.
- hvor meget barnet vil spise.
- hvad barnet kan lide af den mad, det tilbydes.
Pas på peanuts, kerner, gulerødder og andre hårde fødevarer
Vær opmærksom på følgende fødevarer:
- hele nødder og mandler
- popcorn
- kerner
- rå gulerødder − hele eller i stave
- andre lignende hårde fødevarer
Server ikke disse hårde fødevarer før barnet er 3 år. Det afhænger dog af barnets udviklingstrin og evne til at tygge maden. Det er for at undgå, at barnet fejlsynker maden.
Fødevarerne kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede. Vær sikker på, at barnet tygger maden godt, før du giver barnet disse hårde fødevarer i hel form.
Pas på vindruer
Vær opmærksom på at vindruer skal skæres i stykker på den lange led, da de i værste fald kan sætte sig fast i halsen og kvæle barnet. Vindruekernerne fjernes, da de kan give svær lungebetændelse, hvis barnet får dem ”i den gale hals”.
Hold altid opsyn med barnet under hele måltidet, så du kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt.