Særlige råd om mad og tilskud til spæd- og småbørn

Skal der ekstra fedt i maden?

Da spædbørn kun kan spise små mængder mad ad gangen, skal maden indeholde meget energi. Det gør den, hvis den indeholder en del fedt, idet fedt er det næringsstof, der indeholder mest energi pr. gram. Fedtet bidrager desuden med nogle fedtsyrer, der er vigtige for dannelser af nye celler i kroppen og for forskellige hormoner. Tilsæt derfor en teskefuld fedtstof pr. portion til den hjemmelavede grød og grøntsagsmos.

Hvilket slags fedtstof kan bruges?

Der er ikke ét fedtstof, som er sundest til børns mos og grød. Derfor er det bedste råd at variere mellem at bruge 

• smør og smørlignende produkter
• blød plantemargarine og planteolier. Det er fx majsolie, olivenolie, rapsolie og vindruekerneolie. 

Det vil formodentlig være en fordel, hvis fedtstoffet i grød og mos ikke for det meste er smør. Det er fordi barnet i forvejen får en del fedt af denne type fra mælken.

Hvornår skal der ikke tilsættes fedtstof?

Der skal ikke tilsættes fedtstof til 

• grød lavet udelukkende på modermælkserstatning eller modermælk
• industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas. Disse produkter indeholder i forvejen energi nok. De har ikke altid et højt fedtindhold, men indeholder til gengæld energi nok fra kulhydrater.

Fra mos til hele stykker kartofler og grøntsager 

I 8 til 9-måneders alderen får barnet ikke længere moset sine grøntsager, men får hele stykker af kartofler og grøntsager. I stedet for at få en teske fedtstof på kartofler og grøntsager, kan barnet spise med af familiens sovs. Sovsen skal bare ikke være tilberedt helt uden fedtstof. En anden mulighed er at tilsætte lidt fedtstof til de kogte kartoffel- og grøntsagsstykker, indtil barnet er 1 år.  

Nogle grøntsager har et højt indhold af nitrat − det gælder fx

• spinat
• rødbede
• fennikel
• selleri. 

Man ved, at spædbørn er særligt følsomme over for nitrat i de første levemåneder.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du først giver disse grøntsager til barnet, når det er over 6 måneder. Når barnet er mellem 6 og 12 måneder, bør de nitratrige grøntsager kun udgøre ca. 1/10 af portionen. Hvis de udgør en større del af måltidet, bør de kun serveres for barnet en gang i mellem, fx med ca. 14 dages mellemrum. 

Nitrat omdannes let til nitrit

Nitrit i stor mængde giver opkastning og blåfarvning af huden, fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen.

Ingen grønne drys til spædbørn

På nogle krydderurter og bladgrøntsager, kan der være jord og dermed jordbakterier – selv efter grundig vask. Det drejer sig fx om

• persille, purløg og andre krydderurter
• bladgrøntsager, som fx salat og spinat 

Bakterierne kan vokse i antal ved henstand og genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Derfor bør persille og andre bladgrøntsager ikke bruges som grønt drys til spædbørnskost.

Vand er det bedste, som børn og voksne kan slukke tørsten med, og det er helt afgørende for ens velbefindende at få nok at drikke.

Vand fra den kolde hane

Du kan tilbyde barnet vand fra den kolde hane af en kop, når det begynder på skemad. Indtil barnet er 4 måneder skal vandet koges først. Før 6-måneders alderen vil der kun være tale om små mængder vand for at lære barnet at drikke af kop. Senere gives vand at drikke i løbet af dagen og lidt til måltiderne. 

Vandet skal være fra den kolde hane, fordi der er større risiko for, at vandet fra den varme hane indeholder uønskede stoffer.

Må mit barn drikke saft og juice?

Lær barnet at det er dejligt at drikke vand. Hvis der gives saft eller juice, bør det fortyndes med vand og højst gives engang imellem og kun som små smagsprøver. Det gælder helt op til 3-års alderen.

Juice og saftevand indeholder ligeså meget sukker som sodavand. Juice, saftevand og sodavand vil let optage pladsen for den egentlige mad, og barnet får hurtigt for meget sukker.

Fødevarestyrelsen fraråder saft, juice og andre søde drikke i sutteflasken – også på grund af risikoen for at få huller i tænderne. Det er en god idé kun at bruge sutteflasken til modermælkserstatning eller udmalket modermælk.

Alle børn fra 2 uger og indtil 4 år anbefales et tilskud af 10 μg vitamin D dagligt hele året.

Spædbørn, som dagligt får 800 ml eller mere af modermælkserstatning med 1,3 µg D-vitamin pr 100 ml eller mere, skal dog ikke have D-vitamin tilskud. Hvis forældrene ønsker at give barnet en børnevitaminpille (tidligst fra 1½ år) skal barnet ikke samtidig have D-vitamin tilskud.

Hvordan skal du give vitamin D?

Tilskuddet skal være på 10 µg om dagen og gives i form af D-dråber, direkte i munden eller på en ske fx sammen med lidt modermælk eller modermælkserstatning. Bland det ikke i flasken. Det er en god idé at gøre det til en vane at give tilskuddet ved et bestemt måltid hver dag.

Hvis dit barn er for tidligt født, gælder der andre anbefalinger. Spørg din læge eller sundhedsplejerske.

Børn må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder, da de kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Disse stoffer stammer fra skimmelsvampe, og de er kræftfremkaldende.

Børn bør derfor kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, det svarer til ca. 1 dl, mens større børn kan spise flere rosiner.

Det handler om, hvor mange rosiner barnet spiser over en periode

Da der er tale om langtidseffekter, betyder det ikke noget, hvis børnene spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det samlede indtag over en længere periode, som skal begrænses.

Der er ingen forskel på økologisk og konventionelt dyrkede rosiner.

Andre tørrede frugter

Der er ikke de samme problemer med anden tørret frugt. Tørret frugt, herunder tørret frugtpålæg, er et alternativ til slik og andre søde sager. Tørret frugt bør ligesom andre søde sager begrænses, fordi det har et højt energiindhold. Tørret frugt kan ikke erstatte den friske frugt i små børns mad.

Sojadrik, risdrik og havredrik sælges ofte under navnet sojamælk, rismælk og havremælk. Det har dog intet med mælk at gøre. De kan hverken anvendes som modermælkserstatning eller fuldgyldige alternativer til komælk.

Hold igen med ris til børn

Ris indeholder grundstoffet arsen, som kan være kræftfremkaldende. Som udgangspunkt er arsen ikke farligere for børn end for voksne. Men da børn spiser mere i forhold til deres lille kropsvægt end voksne, kan deres indtag af arsen blive relativt større end voksnes.

Anbefalinger om ris til små børn 

• Variér grøden og sørg for, at barnet ikke får grød lavet på ris hver dag.
• Undgå risdrik og riskiks til barnet. 

Risdrik og havredrik

Både risdrik og havredrik indeholder meget lidt protein, og de har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Disse produkter kan derfor hverken bruges som erstatning for mælk eller modermælkserstatning. I mindre udstrækning kan havredrik dog bruges i madlavningen til mælkeallergikere, fx i sammenkogte retter eller sovse.

Sojadrik

Sojadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et lavere naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Soja er rig på isoflavoner, som er stoffer med svage østrogenlignende virkninger. Der er usikkerhed om kort- og langtidsvirkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom – både hos drenge og piger.

Sojadrik kan tidligst anvendes fra 2-års alderen, forudsat at barnet spiser varieret og vokser normalt. Den kan dog i små mængder indgå i madlavningen fra 1-års alderen.

Nogle typer sojadrik er tilsat kalk og indeholder lige så meget kalk som komælk – det kan læses på varedeklarationen.

For at undgå at barnet fejlsynker maden, er det ikke godt at tilbyde hårde fødevarer, før barnet er 3 år. Det afhænger dog af barnets udviklingstrin og evne til at tygge maden.

Pas særlig på med:

• hele nødder og mandler
• popcorn 
• kerner 
• rå gulerødder − hele eller i stave 
• hele vindruer

Fødevarerne kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede. Du skal være sikker på, at barnet tygger maden godt, før du giver barnet disse fødevarer i hel form.

Vær opmærksom på at vindruer skal skæres i stykker på den lange led, da de i værste fald kan sætte sig fast i halsen og kvæle barnet. Vindruekernerne fjernes, da de kan give svær lungebetændelse, hvis barnet får dem ”i den gale hals”.

Hold altid opsyn med barnet under hele måltidet, så du kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt.

Der findes et stort udvalg af færdiglavet børnemad, som er beregnet til spædbørn. Man kan fx købe grødprodukter i pulverform, forskellige former for børnemad på glas og i klemposer, kartoffel-grøntsagsmos og hele middagsretter, der er moset, frugtmos samt smoothies. 

På emballagen kan du se, hvilken aldersgruppe maden er beregnet til. 

Færdiglavet børnemad – helst kun en lille del af barnets mad

Færdiglavet børnemad bør generelt kun udgøre en lille del af barnets mad. Når barnet begynder at øve sig i at tygge, vil den færdigkøbte grød og mos hurtigt være for findelt og konsistensen for blød. 

Hvis du gerne vil give dit barn et måltid med færdiglavet børnemad, fx når I er på udflugt, er det en god idé at vælge:

• grødprodukter baseret på korn
• middagsretter 
• grøntsagsmos. 

Råd om mad i klemposer

Klemposer er relativt nye på markedet. Derfor har vi ikke meget viden om, fx hvorvidt barnets spise- og måltidsvaner eller mundmotorik påvirkes, hvis barnet ofte får mad i klemposer.

Hvis du ofte bruger klemposerne derhjemme, kan det derfor være en god ide at servere indholdet i en tallerken. Barnet kan så spise det med en ske. Dette gælder uanset, hvilken type færdiglavet børnemad klemposen indeholder. 

Højt sukker indhold i klemposer med frugt

Klemposer med frugt har et meget højt sukkerindhold, der typisk ligger på mellem 84 % og 95 %. Ofte er frugtens vand og fibre fjernet.

På grund af det høje sukkerindhold kan man betragte disse klemposer som en snack, som små børn ikke har behov for. Snacken kan tage appetitten fra den rigtige mad. Det kan bevirke, at barnet ikke har plads i maven til måltiderne.