Beredskabsplaner for husdyrsygdomme

De danske beredskabsplaner mod smitsomme husdyrsygdomme udarbejdes og tilpasses løbende baseret på erfaringer hentet dels fra tidligere sygdomsudbrud, fra beredskabsøvelser eller fra andre EU lande. Tilpasning kan også ske som følge af ændringer i EU-lovgivningen.

De danske veterinære beredskabsplaner mod smitsomme husdyrsygdomme består af en generel beredskabsplan med et anneks og et antal sygdomsspecifikke manualer. Den generelle plan, "Veterinær ​​beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme" af januar 2019, beskriver den overordnede strategi for sygdomsbekæmpelse, bekæmpelsesmetoder, kriseorganisering og krisekommunikation.
​​​
De sygdomsspecifikke, operationelle manualer indeholder detaljerede informationer om de enkelte sygdomme, udtagning af prø​ver til laboratorieundersøgelser, sygdomsspecifikke rengørings- og desinfektionsprocedurer, oprettelse af restriktionszoner og andre oplysninger i relation til bekæmpelsen af den enkelte sygdom.
Der er manu​aler for:
  • Afrikansk hestepest
  • Afrikansk svinepest
  • Aviær influenza (fugleinfluenza)
  • Bluetongue
  • BSE/TSE
  • Epizootisk hæmoragi
  • Fåre- og gedepest/Fåre- og gedekopper
  • Klassisk svinepest
  • Lumpy skin disease
  • Mund og klovesyge
  • Newcastle disease
  • Rabies
  • Rift Valley-fever
  • Sygdomme hos akvakulturdyr
  • Vestnilfeber

Beredskabsplaner med information og retningslinjer