Mød Marlene Svanberg, juridisk vicedirektør

Marlene Svanberg

Marlene er juridisk vicedirektør i Fødevarestyrelsen siden 2023. 

Hvad er din yndlingskaffe? Det er den kaffe, jeg drikker om morgenen. Jeg brygger espresso på med vores manuelle espressokande på komfuret. Jeg elsker duften og smagen af den kaffe. 

Hvordan ser en typisk dag ud? Jeg starter med den føromtalte kaffe, laver madpakker, får børnene afsted i skole og kommer ind på arbejde. Så er der typisk nogle godkendelsessager og nogle konkrete sager, der skal kigges på. På en god dag kommer jeg ud at træne efter arbejde. Så er det hjem, lave aftensmad og lektier. Typisk er der så lidt mere arbejde, inden dagen er slut. 

Hvorfor elsker du jura? Fordi det er så alsidigt et fag, og fordi man kan rådgive og hjælpe på tværs af organisationen. Jura i praksis, det elsker jeg. 

Er der en opgave du er særlig stolt over at være kommet i mål med? Jeg er glad for at være blevet en del af styrelsen og en super spændende dagsorden i forhold til dyrevelfærd og bæredygtig fødevareproduktion. 

"Jeg er glad for at være blevet en del af en super spændende dagsorden i forhold til dyrevelfærd og bæredygtig fødevareproduktion"