Afrikansk svinepest (ASF) er aldrig konstateret i Danmark, men sygdommen forekommer i flere EU-lande. Det drejer sig om Bulgarien, Estland, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn.
Fødevarestyrelsen følger situationen tæt og udarbejder trusselsvurderinger når der sker væsentlige ændringer i den epidemiologiske situation. Vurderingen er, at der fortsat er meget lav risiko for afrikansk svinepest i Danmark.
Find de seneste trusselsvurderinger for sygdomme hos svin blandt vores faglige nyheder
Udviklingen i 2023
I starten af 2023 er langt de fleste udbrud i tamgrise set i Rumænien. Udbrud i vildsvin ses hovedsagelig i Tyskland og Polen.
Udviklingen i 2022
- 2. december blev der fundet et ASF positivt vildsvin i Tjekkiet. Tjekkiet har været fri for ASF siden marts 2019, efter sygdommen blev fundet i vildsvin i juni 2017.
- 7. januar blev der konstateret ASF i vildsvin i Norditalien. Det er første gang, sygdommen er fundet i Italien uden for Sardinien.
På EU-Kommissionens hjemmeside, finder du information om hvordan ASF lovgivningsmæssigt er reguleret samt et kort over udbredelsen i EU. Gå til EU Kommissionens hjemmeside.
Gå til Verdens dyrsundheds organisations (WOAH) hjemmeside, kan du finde information om sygdommen samt om den globale udbredelse.
Historisk udvikling i Europa
Tilbage i 90'erne var der udbrud i Spanien (1994) og i Portugal (1999). På Sardinien (Italien) har sygdommen været endemisk forekommende siden 1979 og er det stadig i dag.
I 2007 blev afrikansk svinepest for første gang konstateret i Georgien. Sygdommen blev spredt til Armenien, Aserbajdsjan og Rusland. Siden 2007 har Rusland haft flere udbrud af afrikansk svinepest, primært i området ved Sortehavet. Afrikansk svinepest er vidt udbredt hos både tam- og vildsvin i den europæiske del af Rusland. I 2012 blev det første tilfælde af afrikansk svinepest hos tamsvin fundet i Ukraine og i 2013 rapporterede Hviderusland om deres første tilfælde af afrikansk svinepest hos tamsvin.
I 2014 kom afrikansk svinepest for første gang (Sardinien ikke medregnet) ind i EU fra grænselandene i Øst. Sygdommen blev fundet i Estland, Letland, Litauen og Polen. I løbet af 2014, 2015 og 2016 spredte sygdommen sig i landene fra øst mod vest. I 2017 kom sygdommen til Tjekkiet og Rumænien, og i 2018 til Ungarn, Bulgarien og Belgien. I 2020 blev afrikansk svinepest fundet i Grækenland og i Tyskland.
Fordeling af udbrud af afrikansk svinepest i EU fra 2014-2022.
Årstal |
Total antal grisebesætninger |
Total antal vildsvin |
EU-lande med konstateret ASF |
2014 |
40 |
264 |
Estland, Letland, Litauen, Polen |
2015 |
42 |
1650 |
Estland, Letland, Litauen, Polen |
2016 |
48 |
2301 |
Estland, Letland, Litauen, Polen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|