Katte og fugleinfluenza:
Katte kan smittes med fugleinfluenza af typen H5N1, men der er set ekstremt få dokumenterede tilfælde af fugleinfluenza hos katte, selv om der har været rig mulighed for smittekontakt. Smitten sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle, fx katte der fanger og æder vilde fugle smittet med fugleinfluenza.
Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling.
Man har ikke kendskab til, at inficerede katte har smittet mennesker.
Hvis du har kat og bor i en zone med fugleinfluenza
Hvis du har kat og bor i en zone med fugleinfluenza, bør du undgå, at katten kommer i kontakt med vilde fugle og dermed risikerer at blive smittet med fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at tamme katte i videst muligt omfang holdes inden døre.
Gårdkatte bør fodres regelmæssigt for at mindske risikoen for, at de begynder at strejfe efter føde og dermed kommer i kontakt med inficerede vilde fugle. Vilde katte bør ikke fodres, eller de bør fodres mindst 100 meter fra bebyggelse, især hvor der også er fjerkræ og tamkatte.
Se zonekortet (åbner i nyt vindue)
Hunde og fugleinfluenza:
Hunde anses ikke for at være modtagelige over for fugleinfluenza.
Vask dog hunden, hvis den har rullet sig i en fugleklat eller en død fugl. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling.