Inkubationstiden (den tid der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer på sygdom) er normalt mellem 5 og 20 dage. Symptombilledet kan variere fra næsten ingen symptomer til kraftige kliniske symptomer. Ejere af modtagelige dyr skal ved mistanke om bluetongue straks tilkalde en dyrlæge.
Får
Kliniske symptomer hos får kan omfatte:
- Gispende åndenød
- Væskeansamlinger i hovedet
- Høj feber
- Nedstemthed
- Sårdannelse på slimhinderne i mundhulen (især på tandpladen)
- Cyanotisk tunge (blåfarvning)
- Halthed som følge af kronrandsbetændelse
- Udbredte muskelnekroser
- Torticollis
- Øjenbetændelse
- Hårtab
- Dødeligheden hos får varierer meget.
Kvæg
Kliniske symptomer hos kvæg kan omfatte:
- Væskeansamlinger i hovedet
- Læsioner i mund- og næsehulen
- Savlen
- Næseflåd
- Tåreflåd
- Halthed
- Hævede røde patter
- Sygdommen kan være dødelig hos kvæg.
Fotos af kliniske tegn på bluetongue
Drægtige får og kvæg
Får og køer, der bliver smittet, mens de er drægtige, kan abortere eller føde deforme lam eller kalve. Der er også risiko for, at virus overføres fra ko til kalv under drægtigheden, så kalven bliver født som levedygtig smittebærer. Derfor er det vigtigt, at efterbyrden bliver bortskaffet efter gældende regler, da efterbyrden også kan indeholde virus. Smitte fra mor til afkom under drægtigheden er på nuværende tidspunkt ikke påvist hos får og geder.
Andre Dyrearter
Andre drøvtyggere har oftest svage, uspecifikke symptomer på bluetongue.
Bluetongue er en såkaldt vektorbåren virussygdom. Det vil sige, at sygdommen ikke smitter fra dyr til dyr, men virus overføres under naturlige forhold via blodsugende mitter, culicoides, som er små insekter, der bider dyrene. En undtagelse er muligheden for smitteoverførsel med sæd samt muligheden for overførsel fra ko til kalv, hvis koen bliver smittet, mens den er drægtig.
Der er ikke sikker viden om, hvordan virus overvintrer.
Forekomsten af culicoides i Danmark er undersøgt ved overvågningsundersøgelser. Seneste tal fremgår af www.myggetal.dk
Ved mistanke om smitte med bluetongue skal det anmeldes til Fødevarestyrelsen. Læs mere om anmeldepligt på siden Anmeldepligtige dyresygdomme (foedevarestyrelsen.dk)
Der findes ingen effektiv behandling af angrebne dyr. Hvis der opstår mistanke om bluetongue, der ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn. Det medfører bl.a., at besætningen bliver lukket for flytning af dyr, og at der bliver udtaget prøver til undersøgelse på et officielt udpeget laboratorie.
Vaccination mod bluetongue er forbudt.
Forekomst i Danmark
Danmark fik tildelt status som fri for bluetongue den 21. april 2021, jf. EU-forordning 2021/602. Dog har Danmark været anerkendt fri for bluetongue siden den 1. januar 2011.
Bluetongue blev for første gang konstateret i Danmark i oktober 2007 med et enkelt udbrud. I 2008 var der yderligere 15 udbrud. Fra 2008 til 2010 blev der gennemført vaccinationskampagner mod sygdommen i Danmark. Dette resulterede i, at Danmark fra 1. januar 2011 igen kunne erklæres fri for bluetongue.
Forekomst i andre lande
Udbredelsen af sygdommen er begrænset af udbredelsen af mitterne, der fungerer som smittebærere og dermed spreder virus mellem drøvtyggere.
Yderligere information om udbredelsen i EU findes på Europa-Kommissionens hjemmeside