BSE (kogalskab)

Karakteristisk for BSE er, at der er et meget langt forløb, fra dyret bliver smittet, til der udvikles synlige tegn på sygdom. For kogalskabs vedkommende går der normalt 5-8 år.

En ko med BSE kan på grund af nedenstående symptomer være vanskelig at undersøge, og man bør tage forholdsregler i forbindelse hermed.

Symptomerne inkluderer:

• Vægt og ydelsestab
• Øget spytproduktion
• Overfølsomhed for berøring, lyd og/eller lys
• Dyret er hovedsky og holder hovedet lavt med nervøst ørespil
• Nervøsitet eller frygt – blandt andet modvilje mod vendinger, passage gennem døråbninger, at krydse ting, som ligger på jorden, samt malkning
• Aggressivitet mod andre kreaturer eller mennesker
• Muskelsitren
• Problemer med at rejse sig 

Visse symptomer på BSE kan også passe på en række andre sygdomme – herunder:

• Svulster i hjernen 
• Mangelsygdomme (fx kobbermangel og græstetani/hypomagnesæmi)
• Stofskiftesygdomme (fx nervøs ketose)
• Bakteriesygdomme (fx botulisme, meningitis og listeriose)
• Virussygdomme (fx rabies og meningitis)

Kogalskab smitter ikke fra dyr til dyr, men kun via foder. Enkelte undersøgelser viser dog, at kogalskab måske i sjældne tilfælde kan smitte fra ko til kalv, hvis koen er i den fase af sygdommen, som ligger lige før fremkomsten af synlige symptomer på sygdommen.

Undersøgelser i Storbritannien har vist, at sygdommen spredes med kød- og benmel fremstillet på destruktionsanstalter af inficerede kreaturer. Kød- og benmel blev tidligere anvendt i stor udstrækning i kreaturfoder. Sygdommen er således blevet opformeret ved, at køer er blevet inficeret med kød- og benmel. Disse syge køer er så leveret til destruktionsanstalt, hvor der er produceret mere inficeret kød- og benmel, som er anvendt i foder til endnu flere kreaturer.

BSE smitter hverken gennem mælke- eller margarineprodukter.

BSE kan overføres til mennesker

Kogalskab kan overføres til mennesker med inficerede oksekødsprodukter. Kogalskab hos mennesker kaldes variant Creutzfeldt-Jakob, idet den ligner sygdommen Creutzfeldt-Jakob, som optræder naturligt. men sjældent hos mennesker. Sygdommen er en dødelig form for hjernesygdom, som hyppigst optræder hos mennesker mellem 40 og 80 år. Symptomerne er blandt andet muskellammelser, demens og angst.

Foreløbig er 161 personer (august 2007) døde af variant Creutzfeldt-Jakob i Storbritannien. Undersøgelser har dog vist, at antallet af tilfælde toppede i år 2000 og siden har været faldende.

CJD er ikke en ny sygdom hos mennesker, men i 1996 opdagede forskerne en ny variant af CJD, som særligt forekommer hos yngre mennesker og med en ganske forskellig udvikling af symptomer og spredning i nervesystemet. Derfor kaldes den nye sygdom hos mennesker variant CJD eller vCJD. Nyere forskning har vist, at prionprotein fra hjernen af mennesker med denne nye variant af CJD ved podning på en række musestammer opformeres på samme måde som det prionprotein, der findes i hjernen hos BSE-smittet kvæg, mens den klassiske form af CJD viser et andet mønster. Hertil kommer, at smitstoffet ved BSE og vCJD har nogle tydelige fællestræk af biokemisk natur, som adskiller begge fra klassisk CJD, samt at aber kan smittes med BSE-prion ved fodring.
 
Det var i Storbritannien, man så de første forekomster af vCJD, og da BSE var udbredt blandt kvæg i landet, antydede det, at der kunne være en sammenhæng mellem de to sygdomme.

For at sikre forbrugerne fjernes alt smittefarligt materiale (såkaldt specificeret risikomateriale eller SRM) fra kvæg, der slagtes til konsum. Desuden testes alle slagtedyr over 48 måneder for kogalskab.

Den vigtigste foranstaltning mod kogalskab er forbud mod at anvende muligt inficeret proteinholdigt foder til drøvtyggere (kvæg, får, geder). I praksis vil det sige kød- og benmel fra drøvtyggere.

Da det ikke er muligt at analysere foder for BSE-smitstof, og da der nemt kan ske forurening af kvægfoder med andre fodertyper, har det over årene vist sig at være nødvendigt at udvide foderforbuddet til alle dyrearter og alle fodertyper.

Det første foderforbud blev indført i EU i 1990 og var et forbud mod at anvende protein fra drøvtyggere til foder til drøvtyggere. Dette forbud er gennem årene blevet strammet op, efterhånden som man har fået erfaring med de områder, hvor forbuddet tilsyneladende ikke har haft den nødvendige effekt.

Overvågning af BSE i Danmark og Europa

Det første tilfælde af kogalskab hos en danskfødt ko i Danmark blev fundet i februar 2000, og den 1. oktober samme år trådte et begrænset, dansk beskyttelsesforanstaltninger i kraft. Beskyttelsesforanstaltningerne er baseret på den tilgængelige videnskabelige viden og har som formål at reducere risikoen mest muligt. Derfor skal specificeret risikomateriale (SRM) fra kvæg, får og geder fjernes, før kødet anvendes i produktionen eller afsættes til forbrugerne. SRM er de dele af dyret, som især vil indeholde TSE-smitstof, hvis dyret er smittet. Fjernelse af SRM er således den vigtigste metode til at beskytte forbrugere mod BSE.

Dette blev fra 2001 udbygget i henhold til EU's forordninger og indebar indtil 1. januar 2009, at alle slagtedyr over 30 måneder samt en række risikogrupper af dyr over 24 måneder bliver testet for kogalskab – herunder alle selvdøde og aflivede dyr over 24 måneder.

Fra den 1. januar 2009 overgik Danmark sammen med 14 andre EU-lande til revideret overvågning. Danmark overvågede fra den 1. januar 2009 både slagtedyr og samtlige risikodyr på over 48 måneder. Fra den 1. juli 2011 overgik Danmark til yderligere reduktion og tester slagtedyr over 72 måneder, mens alle risikodyr på over 48 måneder testes. Fra den 1. Januar 2013 overgik Danmark til test af en stikprøve af slagtedyr over 72 måneder, mens alle risikodyr på over 48 måneder stadig testes.

Den nuværende overvågning startede den 4. juli 2013, hvor test af slagtedyr stoppede. Risikodyr inkl. bl.a. nødslagtede kreaturer på slagteriet og selvdøde kreaturer alle over 48 måneder fortsat testes.

Foderforbundet

• 1990: Forbud mod anvendelse af protein fra drøvtyggere til foder til drøvtyggere (kød- og benmel fremstillet af kreaturer, får og geder til foder til kreaturer, får og geder).
• 1994: Forbud mod anvendelse af protein fra dyr til foder til drøvtyggere (kød- og benmel fra svin, kreaturer og andre dyr til foder til kreaturer, får og geder). Dette forbud trådte først i kraft i Danmark i 1997.
• 2001: Forbud mod anvendelse af protein fra dyr til foder til alle slags produktionsdyr. Læs mere detaljeret om foderforbuddets undtagelser på siden om foderforbuddet på linket her.

Det sidste forbud blev indført, fordi det viste sig, at foder til drøvtyggere kunne blive forurenet med svinefoder eller fjerkræfoder indeholdende kød- og benmel under produktion, opbevaring eller transport.

Storbritannien har været det hårdest ramte land med over 180.000 BSE-tilfælde. Desuden har Schweiz, Portugal og Irland været hårdt ramt. Efterhånden har fodringsforbuddene dog haft så stor effekt, at antallet af tilfælde er kraftigt faldende i de fleste EU-lande.

BSE og Scrapie

BSE er aldrig påvist hos får eller geder under normale produktionsforhold, men BSE kan i laboratorieforsøg overføres til får og geder. Derfor er det igennem en årrække blevet diskuteret, om får og geder kunne være smittet med sygdommen BSE maskeret som sygdommen scrapie, idet får og geder har været fodret med den samme type kød- og benmel, som formentlig har spredt sygdommen blandt kvæg. Da det er meget vanskeligt at skelne scrapie fra BSE med de kendte undersøgelsesmetoder (der skal anvendes en metode, som varer cirka to år at gennemføre), skal der tages særlige forholdsregler ved slagtning af både kvæg, får og geder. Der er aldrig påvist sammenhæng mellem forekomst af sygdommen scrapie og sygdom hos mennesker.

I oktober 2004 blev det meddelt fra Frankrig, at der var fundet BSE hos en ged slagtet i 2002. Den lange periode, før BSE blev påvist, skyldes, at BSE ikke kunne skelnes fra scrapie ved en hurtigtest på daværende tidspunkt. Adskillelse af BSE fra scrapie kan kræve en endelig specialundersøgelse med podning på mus, hvilket tager 1-2 år. I dag findes der hurtigtest, som kan skelne mellem BSE og scrapie hos får og geder.

Det er tidligere blevet vist, at BSE eksperimentelt kan overføres til får og geder, men tilfældet i Frankrig var første gang, BSE blev fundet under normale produktionsforhold.

På baggrund af eksperimentelle undersøgelser menes BSE hos får og geder at opføre sig som scrapie. Dette betyder, at BSE er langt mere udbredt i får eller geders organisme end i kreaturers organisme. Dette betyder også, at det er langt vanskeligere at fjerne specificeret risikomateriale fra får og geder, og at der er en større risiko for spredning af sygdommen blandt disse dyr. EU-kommissionen iværksatte derfor i en periode en udvidet overvågning af geder efter det franske tilfælde for at få afklaret, om der er tale om et isoleret tilfælde eller en mere udbredt forekomst. Resultaterne af overvågningerne har dog vist, at der har været tale om et isoleret tilfælde.

Læs mere om scrapie (TSE) her

Alle EU-lande (undtagen Sverige) har rapporteret om BSE-tilfælde.

Udenfor EU har følgende lande rapporteret om BSE-tilfælde:

Lichtenstein, Schweiz, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Polen, Israel, Japan og Canada.

De fleste tilfælde udenfor Storbritannien er konstateret i Portugal, Frankrig og Irland.

I Storbritannien er antallet af BSE-tilfælde faldet drastisk siden 1992, hvor der blev konstateret 37.280 tilfælde (det højeste antal konstateret på ét år), til henholdsvis 1.443 tilfælde i år 2000, 1.202 tilfælde i 2001 og 775 tilfælde i 2002. Dette skyldes formentlig indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger.

Kogalskab blev første gang diagnosticeret i Storbritannien i 1986, men har formentlig eksisteret i landet i en længere periode.

Kogalskab er sidst i 1980'erne og i 1990'erne blevet spredt fra Storbritannien til en række andre lande ved eksport af levende dyr og eksport af kød- og benmel. Kogalskab er fundet i alle de gamle EU-lande samt i flere af de nye EU-lande.

Der er i alt fundet 15 tilfælde af kogalskab i Danmark, og desuden er der fundet tre tilfælde af kogalskab i danske køer, som var eksporteret til udlandet.

Det er ikke sikkert, hvor BSE kommer fra

På trods af omfattende forskning er der ingen, der med sikkerhed kan sige, hvor BSE kommer fra, selvom der er flere teorier. Den mest underbyggede teori er, at sygdommen er opstået, fordi man har anvendt kød- og benmel fra får med sygdommen scrapie som tilskudsfoder til kvæg. Scrapie er meget udbredt i Storbritannien. Forskning har vist, at kvæg kan få BSE, hvis de fodres med BSE-inficeret hjernevæv. Dette underbygger teorien om, at BSE smitter kvæg via foderet. De fleste forskere er således i dag enige om, at BSE er blevet spredt ved, at kvæg har spist foder med kød- og benmel, som har indeholdt dele af dyr, som var BSE-inficerede. Kød- og benmel fremstilledes tidligere på destruktionsanstalter (nu på kategori 3-virksomheder) af affald fra slagterier og kadavere af dyr.

Gelatine og BSE

Udbrud af kogalskab i Europa har skabt bekymring for smitte af sygdommen fra dyr til mennesker, og derfor er der taget en række forholdsregler i forhold til brug af restprodukter af dyr, der bruges i en lang række fødevarer. Herunder til fremstilling af gelatine.

Det er bl.a. forbudt at bruge okseknogler fra de lande, der har høj forekomst af kogalskab, dvs. England, Wales, Skotland, Nordirland og Portugal. Gelatine fremstilles derfor ikke af knogler fra kvæg fra disse lande.

I lande med lav forekomst af kogalskab, f.eks. Danmark, er der krav om, at risikomaterialet (bl.a. dele af hovedet og hele rygmarven) skal fjernes, inden de slagtede kreaturer skæres op.

Fremstilling af gelatine

Gelatine er et animalsk produkt, der fremstilles på basis af svinehuder, okseknogler eller oksehuder.

EU har faste retningslinjer for det materiale, der må anvendes til fremstilling af gelatine. Der må kun bruges dele af dyr, der er slagtet på autoriserede slagterier. De skal være undersøgt både før og efter slagtningen, fundet sunde og godkendt til menneskeføde. Dette gælder også ved import fra tredjelande.

Alle kreaturer, der er mere end 48 måneder gamle, har siden 20. december 2008 skullet undersøges for kogalskab. Dyr, som er testet positive for kogalskab, må ikke anvendes.

Fødevarestyrelsen vurderer på den baggrund, at produkter fra kvæg, uanset om det er bøffer eller gelatine, trygt kan bruges til menneskeføde.

EU-kommissionens rapport om gelatine og sikkerhed oplyser, at der årligt fremstilles 220.000 tons gelatine på verdensplan. De 44 pct., svarende til 100.000 tons, bliver fremstillet i Europa. Til fremstilling af de 100.000 tons gelatine anvendes 500.000 tons råmaterialer. Heraf stammer 52 pct. fra svinehuder, 27 pct. fra oksehuder og 21 pct. fra okseknogler.

Gelatine i fødevarer

En lang række forarbejdede fødevarer, f.eks. kødpålæg, kager, desserter og slik, herunder vingummi, indeholder gelatine. Gelatine anvendes også i private husholdninger i form af husblas.

Gelatine kan findes i de fleste produkter med behov for en vis stivelse, men findes ikke i uforarbejdede råvarer som f.eks. frisk frugt, grønt, kartofler, ris, mel, fersk kød og friske fisk.

Når der er gelatine i et produkt, skal det fremgå af ingredienslisten, medmindre der er tale om fødevarer, der er sammensat af flere forskellige produkter. Der behøver ikke være oplysninger om indholdet af ingredienser, der udgør mindre end 2 pct. af det færdige produkt, hvis sammensætningen er reguleret i de fælles EU-bestemmelser.

Gelatine anvendes ikke kun i fødevarer, men også i medicinske produkter og kosttilskud, herunder i kapsler til at sluge, samt i hudcreme og en række andre kosmetiske produkter.

Gelatine og dansk vingummi

Dansk Industri har oplyst til Fødevarestyrelsen, at der kun bruges gelatine, der er fremstillet af svin, i dansk vingummi. Fødevarestyrelsen har ikke nogen viden om, hvorvidt gelatine i udenlandsk vingummi stammer fra svin eller kvæg.

Specificeret risikomateriale (SRM)

SRM er de dele af dyret, som især vil indeholde prioner, hvis dyret er smittet med BSE/TSE. SRM skal som hovedregel fjernes i forbindelse med slagtning af et dyr, men enkelte dele kan også tillades fjernet i forbindelse med opskæring.

Den ansvarlige for slagtningen har også ansvar for at fjerne, opbevare, farve og levere SRM i forbindelse med slagtning til et godkendt kategori 1-forarbejdningsanlæg (dvs. en destruktionsanstalt godkendt til behandling af kategori 1-materiale som defineret i Biproduktforordningen, herunder SRM).

Den ansvarlige er den ansvarlige for slagteriet, hvor et dyr bliver slagtet, eller den landmand, der får hjemmeslagtet. Ved en hjemmeslagtning er det altid landmanden, der er ansvarlig for at fjerne og levere SRM til et godkendt kategori 1-forarbejdningsanlæg, og ikke den eventuelle udefrakommende assistance til slagtningen. Ved en hjemmeslagtning er der ikke krav om farvning af SRM.

Rygsøjle defineret som SRM fra kvæg kan fjernes i opskæringsvirksomheder. Det gælder også for rygmarv fra får og geder, hvis virksomheden har særlig godkendelse hertil. Rygsøjle fra kvæg kan også fjernes i slagterbutikker og supermarkeder med egen slagterafdeling, hvis de har en særlig tilladelse til at fjerne SRM.

Hvis SRM ikke er fjernet fra døde dyr, skal de dele af kroppen, som indeholder SRM, eller hele kroppen betragtes som SRM.
 
Fjernelse af SRM fra kødet er den vigtigste faktor for at beskytte mennesker imod smitte med BSE. Det skal også sikres, at SRM ikke indgår i dyrefoder, så man undgår at videreføre smitten blandt dyrene.

Definition af SRM hos kreaturer med oprindelse i medlemsstat eller tredjeland med kontrolleret eller ikke-fastsat BSE-risiko

• Kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne samt rygmarven fra kvæg over 12 måneder
• Rygsøjlen uden halens ryghvirvler, lænde-, bryst og halshvirvlernes torn- og tværtappe og crista sacralis mediana og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier, fra kvæg over 30 måneder
• Tonsillerne, de sidste fire meter af tyndtarmen, blindtarmen og mesenterium fra kvæg uanset alder

Definition af SRM hos kreaturer med oprindelse i medlemsstat med ubetydelig BSE-risiko

• Kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne samt rygmarven fra kvæg over 12 måneder

Definition af SRM hos får og geder

• Kraniet med hjerne og øjne samt rygmarven fra dyr på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand eller fra dyr på over 12 måneder, som anslået efter en metode, der er godkendt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor slagtningen finder sted.

Se reglerne om SRM