Harepest

Pelsdyr (mink, fritter mm.)

Tularæmi, også kaldet harepest, skyldes bakterien Francisella tularensis. Sygdommen forårsager stor dødelighed blandt harer og andre gnavere.

​​​​Udover harer og andre gnavere kan Tularæmi også ramme andre dyr, såsom fugle, hunde, katte, svin m.fl. Derudover kan sygdommen s​​​mitte mennesker med alvorlig sygdom til følge. Sygdommen er anmeldelsespligtig.

​Inkubationsperioden er på 1-10 dage. Tularæmi kan optræde i f​​​​​lere former.

Symptomer for den hyppigste form:

  • Pludselig høj feber
  • Sløvhed
  • Appetitløshed
  • Muskelsmerter
  • Sårdannelse på regionale lymfeknuder 
Er smitten sket via en myg eller en flåt, ses det efter kort tid, op til et par dage, som en lokal hævelse eller byld på stedet. Bylden kan briste og danne sår. Senere hæver den nærmeste lymfeknude op, og denne kan ligeledes briste og danne sår.

Hos døde harer ses hvidlige pletter eller by​​lder i de indre organer (lever, milt og lunger).
Død kan indtræffe i løbet af få tim​er eller dage. Hos smittede gnavere er dødeligheden meget høj.
Hunde er tilsyneladende ikke modtagelige for sygdommen, og derfor er risikoen for, at jagthunde smittes, meget lille.
 
Smitten kan ske direkte ved indtagelse af kontamineret vand eller fødevarer, eller ved indånding af aerosoler. Det er typisk således, jægere, slagteriarbejdere eller landmænd bliver smittede.
Smitten kan også ske indirekte via bid fra flåter eller stik fra myg.
Tularæmi er en anmeldepligtig sygdom.
Finder man syge eller døde, vilde harer eller andre gnavere kan disse indsendes til undersøgelse hos DTU Veterinærinstituttet.
Sygdommen kan behandles med antibiotika.
 

Harepest forekommer i Nordamerika, Asien o​​g Europa og ses hyppigt i Sverige og Norge.

I Danmark er harepest senest blev konstateret i en hare på Bornholm i december 2015 og i en hare ved Roskilde i maj 2016.

Verdensorganisationen for dyresundhed (OIE)'s ​rapport om konstateringen af tularæmi (harepest) i Danmark​