Årsager til hesteencephalitis kan være et alphavirus eller flavivirus. Alphavirus er bl.a. årsag til Øst-, Vest- og Venezuelansk hesteencephalitis. Flavivirus er bl.a. årsag til Japan-B encephalitis og West Nile Fever.
Inkubationstiden (den tid, der går, fra et dyr bliver smittet, til det viser tegn på sygdom) er omkring 5 dage, og døden vil ofte indtræffe 2-3 dage senere.
Der ses feber, forringet syn, nedsatte reflekser, ujævn gang, omflakken, hvor dyret går i cirkler og slingrer. Dyret vil skære tænder og have synkebesvær, hvorfor det savler. Hesten kan ses stå og presse hovedet mod fx en væg, have andre tvangsbevægelser eller vil ikke være i stand til at rejse sig. Dyret kan i perioder være aggressivt, med efterfølgende sløvhed. Hen imod slutningen vil der være perioder med kramper og til slut død.
Diagnosen stilles ud fra de kliniske symptomer, men kan også stilles serologisk. Pga. sygdommens hurtige forløb vil et serologisk svar dog ofte komme for sent.
Heste, der kun er let angrebet, vil langsomt kunne komme i bedring efter få uger, men vil ofte have varige hjerneskader. Kommer hesten sig efter sygdom, vil den være immun resten af livet.
Hos mennesker forløber 80 pct. af infektionerne uden symptomer.
Smittespredning sker ved hjælp af bidende insekter – først og fremmest myg og flåter. Virus suges op i myggen, når denne stikker et smittet dyr.
Virus formeres i myggen og forbliver i myggens spytkirtler. Når myggen stikker igen, vil virus overføres med myggens spyt til såret og dyrets blodbane. En opformering i en myg kræver dog en gennemsnitlig døgntemperatur på 22 °C i mere end 12 døgn.
Smitterisikoen vil være størst i nærheden af vådområder, hvor myg kan formere sig. Fugle, specielt svømmefugle, samt i mindre grad gnavere, i sumpområder er hovedværter for sygdommene, mens heste, mennesker og andre pattedyr regnes for blindgydeværter, dvs. virus ikke kan opformeres i en grad, så de kan smitte videre. Der er ikke konstateret smitte pattedyr imellem.
Der findes ingen behandling mod hesteencephalitis forårsaget af virus. Mildere tilfælde vil kunne afhjælpes ved god pleje og symptombehandling.
Kontrol med sygdommene kan ske med bekæmpelse af de bidende insekter, specielt myg.
Der kan vaccineres mod de fleste hesteencephalitter.
De her omtalte hesteencephalitter er aldrig konstateret i Danmark, men er udbredt i tropiske og subtropiske områder af verden. Således er sygdommen udbredt i de mellem- og sydamerikanske lande samt middelhavslandende.
Sygdommene er fornylig konstateret i tempererede områder af verden med fastlandsklima og høje sommertemperaturer, som fx Rusland, og i 1999 blev West Nile fever første gang konstateret i USA og Canada. I Europa er West Nile fever konstateret i Rumænien, Frankrig og senest i Grækenland, Italien og Spanien.
Virus kan bringes rundt til andre dele af verden med trækfuglene, men vil ikke kunne formere sig i myg, hvis ikke de rette klimatiske betingelser er til stede.
Forekomsten af hesteencephalitis falder sammen med sæsonen for de bidende insekter.