Hønsetyfus

Fugle

Salmonella gallinarum (Fowl Typhiod) og Salmonella pullorum (Pullorum Disease)

​​​Hønsetyfus er en samlet betegnelse på en smitsom sygdom hos hønsefugle forårsaget af enten Salmonella gallinarum (S. Gallinarum, biovar Gallinarum) eller Salmonella pullorum (S. Gallinarum, biovar Pullorum).

I praksis skelnes der imellem de 2 sygdomme, hvor S. Gallinarum biovar Gallinarum betegnes Fowl Typhoid og S. Gallinarum bivar Pullorum betegnes som Pullorum Disease.

Disse salmonella typer er specifikke for fjerkræ, og udgør derfor ikke en smitterisiko for mennesker.

Sygdommen kan findes hos både vilde og tamme fugle af hønseslægten, og sygdommen forekommer hos hønsefugle overalt i verden. Udbrud af hønsetyfus kan optræde hos hønsefugle på alle alderstrin. S. pullorum optræder næsten udelukkende i akut form hos helt unge kyllinger, medens udbrud af S. gallinarum oftest forekommer senere i opdrætningsperioden eller hos æglæggende dyr.

De kliniske symptomer varierer fra stærkt forstyrret almenbefindende til symptomfri smittebærere. Da bakterierne kan overføres til kyllinger via ægget, kan de første tegn være reduceret antal kyllinger ved klækning og forøget dødelighed i første levedøgn.
 
Som følge af smitte mellem høns vil antallet af svage, nedstemte, utrivelige og varmesøgende kyllinger, der ofte har hvidlig misfarvet diarré og respirationssymptomer, give anledning til forøget dødelighed fra 4.-5. levedøgn til omkring 3 ugers alderen.

Hos ungdyr og æglæggere kan hønsetyfus optræde som:
  • Pludseligt forøget dødelighed
  • Ofte blodmangel
  • Skrumpning af kam og hagelapper

Ved obduktion hos ungdyr og æglæggere:

  • Stærkt svullen, grønbrun, bronzefarvet lever
  • Svulst af milt og nyrer
  • Betændelse i hjertesækken
  • Pletformede blødninger i organer og væv er almindelige fund

Ved akutte udbrud kan dødeligheden andrage fra ​nogle få til over 50 pct.

Ved obduktion ses hos kyllinger:

  • Organsvulst af lever, milt og nyrer
  • Tarmbetændelse
  • Rester af blommesæk
  • Bughindebetændelse
  • Betændelse i hjertesækken
  • Ofte findes fra næppe synlige til få mm store betændte pletter i lever, milt, hjerte, lunger og kråse
Infektionen kan ofte påvises ved undersøgelse af en blodprøve, men den nøjagtige diagnose kan kun stilles på grundlag af en bakteriologisk undersøgelse og identifikation af henholdsvis S. gallinarum og S. pullorum.

Smitten kan ske gennem ægget, men kan også ske ved direkte kontakt. Ved smitte gennem ægget ses reduceret antal kyllinger ved klækning og forøget dødelighed i første levedøgn. Ved smitte mellem fjerkræ ses forøget dødelighed blandt kyllingerne fra 4.-5. levedøgn til omkring 3-ugers alderen.

Hønsetyfus er anmeldepligtig. Får en ejer af et fjerkræhold mistanke om forekomst af hønsetyfus blandt dyrene, underrettes den praktiserende dyrlæge, der indsender materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
 
Ved konstatering af hønsetyfus sætter Fødevarestyrelsen besætningen under offentligt tilsyn, der indebærer, at: 
  • Fjerkræ, æg og andre fjerkræprodukter ikke må til- eller fraføres ejendommen uden Fødevarestyrelsens tilladelse
  • Maskiner og materiel ikke fjernes fra ejendommen uden Fødevarestyrelsens tilladelse
  • Fjerkræ ikke må komme uden for de huse og indhegninger, hvor det holdes, og
  • Fjerkræet holdes isoleret og kun passes af få personer, der ikke har kontakt til andet fjerkræ.

Det offentlige tilsyn kan ophæves igen, når:

  1. alt fjerkræ er aflivet og den efterfølgende rengøring og desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, eller 
  2. alt voksent fjerkræ er blevet undersøgt ved blodprøver 2 gange med mindst 3 ugers mellemrum uden påvisning af reaktion mod hønsetyfus. Den første undersøgelse må tidligt foretages 3 uger efter sygdommens konstatering eller tidligst 3 uger efter fjernelse af sidste serologiske reagent.
    Nyt fjerkræ må først indsættes 21 dage efter, at Fødevarestyrelsen har godkendt rengøring og desinfektion.
Sygdommen forekommer hos hønsefugle overalt i verden, både i Europa, Nordamerika, Australien og Japan. Sygdommen kan findes hos både vilde og tamme fugle af hønseslægten.
Der er i 2019 konstateret udbrud af S. pullorum blandt fasaner.  Forinden er der i Danmark senest konstateret udbrud af hønsetyfus, S. pullorum i 2010 og udbrud af S. Gallinarum i 2002.