Inkubationsperioden er 2-6 dage. Ved den respiratoriske form kan de kliniske symptomer variere fra milde til alvorlige, afhængig af tilstedeværelsen af sekundær bakteriel lungebetændelse. De kliniske symptomer inkluderer feber, appetitløshed, hoste, kraftig savlen, næseflåd, der starter som vandig, men udvikler sig til gulligt næseflåd (mucopurulent), røde næsebor, vejrtrækningsproblemer og nedsat mælkeydelse. Pusholdige blærer kan udvikles i næseslimhinden, og senere danne dybtgående, fibrinøse belægninger i slimhinden. Øjenbetændelse med uklarhed af hornhinden kan være det eneste kliniske symptom på BoHV-1-infektion. Såfremt der ikke tilstøder sekundære bakterielle infektioner, vil dyret restituere sig i løbet af 4-5 dage efter indtræden af de første symptomer.
Aborter kan optræde sammen med respiratoriske symptomer, men kan endvidere optræde op til 100 dage efter smitte. Abort kan forekomme uanset graden af klinisk sygdom hos dyret. Hyppigst forekommer abort i den anden halvdel af drægtigheden, men der kan også forekomme tidlig embryondød.
De første symptomer på den genitale form er hyppig urinladning, løftet hale og let skedeflåd. Der forekommer rød og hævet skede- eller forhudsslimhinde besat med små blærer, der brister i løbet af få dage. Uden bakterielle infektioner vil dyret restituere sig i løbet af 10-14 dage. Ved sekundær bakteriel infektion kan der forekomme børinfektion og forbigående infertilitet med pusagtigt flåd i flere uger.
BoHV-1-infektion kan være meget alvorlig hos unge kalve og forårsage generaliseret sygdom. Feber, øje- og næseflåd, respirationsproblemer, diarré, inkoordination samt eventuelt kramper og død kan optræde i en kort periode efter introduktion af virus i besætningen.
Ved obduktion ses punktformige blødninger i næseslimhinden og i bihulerne. Fokale områder med nekrose kan ses i næse, svælg og de øvre luftveje. Bihulerne er ofte fyldt med vandigt eller let slimet flåd.
Som sygdommen skrider frem, kan svælget blive dækket af serofibrinøst flåd, og blodtilblandet slim kan ses i luftrøret. Lymfeknuderne i svælg og lunger kan være akut hævede med blødninger. Tracheitis kan fortsætte ned i bronkier og bronkioler, hvorved der kan ses afstødning af hele slimhinden i luftvejene. De virale læsioner bliver ofte maskeret af sekundære bakterielle infektioner. Unge dyr med generaliseret BoHV-1-infektion kan have store sår med afstødning af slimhinden i såvel næsehulen som spiserør og formaverne. Endvidere kan der ses hvide pletter på lever, nyrer, milt og i lymfeknuderne. Aborterede fostre kan have lyse, fokale nekrotiske læsioner i alle væv – især synligt i leveren.