Sygdomstegn omfatter:
- Hvidlige nekroser (dødt væv) i gællerne (et af de vigtigste tegn på Koi herpesvirus.)
- Affarvning eller rødmen af huden, der også kan blive ru.
- Der kan forkomme lokal eller total tab af epidermis
- Over- eller underproduktion af slim på hud og gæller
- Nedsunkne øjne
- Blødninger i hud og ved finnebasis.
Fiskene bliver sløve, separerer sig fra stimen og står langs tankens kant og gisper i overfladen. Nogle fisk kan udvise tegn på tab af balancen.
KHV spredes ved flytning af inficerede æg eller fisk eller ved kontakt med kontaminerede redskaber. Virus kan spredes til de frie vandmasser gennem fækalier, urin og slim. Unge fisk og fiskeyngel er mest modtagelige, men bliver mere resistente med alderen. Fisk der overlever et angreb af KHV kan blive smittebærere og smitte andre fisk, selvom de smittede fisk ikke selv har symptomer.
KHV kan kontrolleres ved hjælp af omhyggelig forvaltning og god hygiejne. Virus spredes gennem vand eller ved kontakt mellem inficerede fisk. Man bør undgå at flytte fisk eller benytte udstyr fra inficerede dambrug.
Sygdommen blev først observeret i et israelsk koi karpeopdræt, men har siden spredt sig til mange lande, herunder Danmark, hvortil den af og til forekommer i importerede koi karper.