Ornitose (Papegøjesyge)

Fugle

Ornitose, der også kaldes ”papegøjesyge” ses primært hos fugle, og er en bakteriel luftvejsinfektion ofte forårsaget af smitte med Chlamydophila psittaci.

 

Historisk set, har sygdommen været konstateret hos papegøjer og papegøjelignende fugle, deraf betegnelsen "papegøjesyge". I dag er det alment kendt, at andre fuglearter og vilde fugle også kan smittes og udgøre en smitterisiko overfor andre dyr og mennesker. Sygdommen konstateres i dag lige så hyppigt hos andre fugle, især ænder og duer. 

 Ornitose er en anmeldepligtig sygdom og en zoonose, dvs. ornitose kan smitte fra dyr til mennesker. 

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på god hygiejne, når man håndterer eller fodrer fugle. Sygdommen forekommer over hele verden, og i Danmark ses tilfælde hvert år, både hos fugle og hos mennesker.

 Har du mistanke om ornitose?

Hvis du får mistanke om ornitose i dit fugle- eller fjerkræhold, har du pligt til straks at anmelde mistanken til en dyrlæge.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du kontakter egen læge hvis du mistænker selv at være blevet smittet.

 

Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret bliver smittet, til det viser tegn på sygdom) er 5-14 dage.

Sygdommen kan variere fra at have ingen eller få ubetydelige symptomer til at involvere svære respiratoriske symptomer, som i værste fald kan føre til dødsfald hos fuglen.  

Modsat unge fugle, har ældre fugle ofte ingen symptomer, men kan smitte over en længere periode.

Symptomer er:
  • Feber
  • Symptomer fra åndedrætsorganerne med rigeligt sekret fra næsebor
  • Evt. lungebetændelse

Der kan ses:

  • Øjenbetændelse
  • Luftsækbetændelse
  • Lungebetændelse
  • Betændelsestilstande i kæbehuler, bughinde, lever og milt 
Der kan ses forskellige uspecifikke symptomer:
  • Nedstemthed
  • Almen svækkelse
  • Vægttab
  • Luftvejssymptomer
  • Flåd fra øjne og næsebor
  • Gulgrøn diarré
  • og/eller øget dødelighed.
Infektioner hos mennesker fremkalder typisk mildere luftvejssymptomer, men kan også forårsage alvorlige luftvejsinfektioner, der kræver hospitalsindlæggelse.
 

 

Ornitose forårsages af smitte med arter indenfor familien Chlamydiaceae. De tre arter, som kan forsage smitte hos fugle benævnes: Chlamydophila psittaci, C. avium og C. gallinacea. Oftest smittes fugle med Chlamydophila psittaci.

 

Ornitose kan smitte til mennesker

Bakterien findes i afføring og sekreter fra næsebor og næb hos fugle, og smittespredning sker her igennem. Bakterien kan tåle en del udtørring, og bakterien kan både overføres ved direkte kontakt mellem fugle samt mellem fugle og mennesker eller indirekte via fjer eller indånding af forstøvet afføring eller sekreter.

Direkte kontakt med næb hos syge fugle eller kontakt med fjer og væv fra smittede dyr, f.eks. ved slagtning, er også en risiko for mennesker. Det er således hyppigst dyrehandlere, dyrlæger, fjerkræslagtere og fugleopdrættere, der er i risiko for at blive smittet. Dog er det også sandsynligt at blive smittet via vilde fugle.

 

Mistanke om smitte med ornitose

Har du mistanke om, at dine fugle kan være smittet med ornitose, har du pligt til straks at anmelde mistanken til en dyrlæge.

For at afklare mistanken om smitte, vil der oftest udtages prøver. 

Konstateres ornitose i et fuglehold, kan sygdommen oftest behandles med antibiotika over en længere periode. Hvis dyrene er meget påvirkede af sygdommen og ikke vurderes at kunne respondere på behandling, kan aflivning af de syge dyr i stedet være en nødvendighed. 

Det er ikke muligt at vaccinere mod ornitose.

Undgå smitte

Det tilrådes at bære åndedrætsværn og handsker under pasning af fuglene og jævnligt at rengøre og desinficere burene efter bundlaget er fugtet.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du kontakter egen læge hvis du mistænker selv at være blevet smittet.

Sygdommen har historisk været konstateret især i papegøjer og papegøjelignende fugle, deraf betegnelsen "papegøjesyge". Sygdommen konstateres dog lige så hyppigt hos andre fugle, især ænder og duer. Ornitose er en zoonose, dvs. den kan smitte fra dyr til mennesker. Sygdommen forekommer over hele verden, og i Danmark ses tilfælde hvert år, både hos fugle og hos mennesker.