Vestnilfeber (West Nile fever)

Heste

Vestnilfeber er en virusinfektion, som kan fremkalde hjernebetændelse hos heste (Hesteencephalitis). Infektionen skyldes overførsel af vestnilvirus fra myg til heste.

Vestnilfeber (WNF) er en anmeldepligtig sygdom. Den,​ der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om WNF straks tilkalde en dyrlæge.

WNF er en vektorbåren virussygdom, der skyldes et Flavivirus. Sygdommen forekommer hovedsageligt hos fugle. Visse stikmyg kan overføre virus til pattedyr, og specielt er heste og mennesker modtagelige.

WNF har aldrig været konstateret i Danmark. I de seneste år er set en øget spredning af sygdommen i Europa, i 2018 både til fugle og heste i Midt- og Nordtyskland.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for vaccination af heste, der skal udenlands, med deres praktiserende dyrlæge. Endvidere opfordrer Fødevarestyrelsen de praktiserende dyrlæger til at være opmærksom på symptomer hos syge heste, der kan være smittet med WNF.

Fødevarestyrelsen har udsendt en trusselsvurdering for introduktion af WNF Danmark.

Læs trusselsvurdering for introduktion af WNF i Danmark her

Inkubationstiden hos heste er 2-15 dage.
 
  • De fleste tilfælde er asymptomatiske eller kommer kun til udtryk ved svage, influenzalignende symptomer.
  • I under 10% af tilfældene udvikles der hjernebetændelse med neurologiske symptomer, herunder ukoordinerede bevægelser (snubler), muskeltrækninger, forringet syn, rastløs vandren rundt, eventuelt i cirkler, delvise lammelser og manglende evne til at synke.
  • Feber kan ses, men er ikke altid til stede.
  • Dødeligheden blandt heste med neurologiske symptomer er høj.
Vilde fugle anses for at være de naturlige værter for infektionen. I fugle kan der ske stor opformering af virus. Virus overføres mellem fugle med blodsugende stikmyg (arter af slægten Culex). Visse arter af stikmyg er blodsugende både hos fugle og pattedyr, hvorved de er i stand til at overføre virus fra en smittet fugl til ex. en hest.
 
Sygdommen kan spredes over store afstande med smittede vilde fugle, fx ved fugletræk.
 
Hos mennesker og heste opformeres virus i meget ringe grad, hvorfor der vil være et meget lavt indhold af virus i blodet. Som følge heraf vil virus ikke kunne overføres via blodsugende stikmyg fra smittede heste eller mennesker (er "dead-end" værter). Sygdommen kan derfor ikke smitte mellem mennesker, imellem heste eller fra heste til mennesker.

Ved mistanke: 

Ved mistanke om WNF kontaktes dyrlægen. 

Til dyreejer eller bestætningsejer: "Hvis du er i tvivl eller har mistanke om, at dit/dine dyr har sygdom X, skal du kontakte din dyrlæge"

Til dyrlæger: "Hvis du, som dyrlæge, vil anmelde en smitsom sygdom eller er i tvivl om denne er en smitsom sygdom, kan du se her, hvordan du skal forholde dig​​: Ved mistanke om smitsom husdyrssygdom​." Hvor kan man finde kontakt ved anmeldelsespligt?

Bekæmpelse og kontrol:

Der er ingen specifikke behandlingsmuligheder for vestnilfeber. Behandlingen består af støtteterapi for de symptomer, som dyret har.
 
Det er muligt at vaccinere heste mod vestnilvirus.
 
Når heste rejser til områder med forekomst af WNF, bør hesteejere være opmærksomme på risikoen for smitte. Især ved længere ophold er risikoen for udvikling af alvorlig sygdom betydelig. Hesteejere bør overveje vaccination af hestene inden rejsen samt sørge for beskyttelse mod angreb af myg under rejse og ophold i de berørte områder.
 
Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for forebyggelse af infektion med WNF med den praktiserende dyrlæge.
Vestnilfeber forekommer i store dele af verden. I 2018 er rapporteret usædvanligt mange tilfælde af sygdommen i flere lande i Central- og Sydeuropa. Med udbruddene hos heste og fugle i Tyskland rykkede sygdommen yderligere nord- og vestpå i forhold til tidligere år.
 
WNF blev første gang rapporteret i Europa i 1960´erne. I slutningen af 1990'erne blev sygdommen igen påvist i Central- og Sydeuropa, denne gang i en mere alvorlig form end ved tidligere udbrud. Næsten samtidig blev WNF påvist i det østlige USA, hvorfra sygdommen i løbet af de følgende år spredtes vestpå til resten af Nordamerika.