White Spot Disease

Fisk og skaldyr

White Spot Disease er en virusinfektion hos krebsdyr, herunder rejer, hummere, krabber og krebs.

​​WSD har primært været et problem i rejefarme med rejer af slægten Pe​naeus. Virus inficerer kun krebsdyr og skal dermed ikke forveksles med den parasitiske sygdom "White Spot", der er almindeligt udbredt blandt fisk.

I rejefarme er WSD ​som regel forbundet med hurtig massedød.

Et eller flere af følgende sygdomstegn vil oftest være til stede:

  • Sløvhed
  • Reduceret fødeoptag
  • Løs skal
  • Hvide kalcium-depoter i skallen (ses som hvide pletter på ca. 0.5-2 mm i diameter)
  • Mørke (røde eller pink) områder på kroppen
  • Tætte begroninger på krop og gæller fra eksterne parasitter

Inficerede dyr viser ikke nødvendigvis de ovennævnte symptomer. Desuden er hvide pletter alene ikke nok til at stille diagnosen, da særlige bakterier, høj alkalinitet eller andre infektioner kan give lignende symptomer.

Virus overføres vertikalt fra inficerede yngelbestande. Kannibalisme af syge eller døde rejer er den hyppigste kilde til smittespredning. Andre krebsdyr som krabber, hummere og muligvis copepoder kan desuden være mulige smittebærere uden at vise tegn på sygdommen.

WSD kan herudover spredes gennem kontamineret vand eller via fugle, der fanger og dermed flytter rejer fra en rejefarm til en anden.

Der findes ingen behandling for WSD, og konfiskering af syge rejer er derfor den bedste måde at bekæmpe sygdommen. Resistens overfor WSD har endnu ikke været rapporteret.

White Spot Disease er udbredt i store dele af Asien. Der har aldrig været konstateret tilfælde i Danmar​k.​