Yellowhead disease

Fisk og skaldyr

Yellowhead disease (YHD) er er virusinfektion hos rejer.

​Virussen rammer typisk kæmpe tiger rejer af arten Penaeus monodon, som er én af de mest almindelige rejer til opdræt. YHD kan dog forekomme i stort set alle rejerater, som anvendes til opdræt.

Infektionen har fået navnet yellowhead disease ("gulhoved sygdom"), fordi cephalothorax ("hovedet") på inficerede rejer bliver gult. Rejer som har YHD har de første dage af sygdomsperioden et ualmindeligt højt fødeoptag, der ender pludseligt. Herefter flyder rejerne op i overfladen, hvor de dør i løbet af to til fire dage.

Sygdommen er stærkt dødelig og smitsom, og dræber rejer hurtigt. Udbrud af YHD kan i løbet af få dage udrydde en hel population, og er derfor en alvorlig sygdom i rejefarme.

YHD spredes med kontamineret vand eller ved at rejerne æder kontamineret føde.

YHD blev konstateret første gang i Thailand i 1990. Siden hen er sygdommen blevet observeret i store dele af Sydøst Asien og Indien.