Sådan får du styr på karkluden

Bakterier kan stortrives i en brugt karklud. Derfor bør du skifte den mindst hver dag.

Karklude og viskestykker har tit et fugtigt og lunt miljø, hvor bakterier kan stortrives. Du kan sprede bakterier og virus via karklude, viskestykker, håndklæder og forklæder, som du bruger i madlavningen.

Brug rene klude og viskestykker, når du laver mad

Vask og skift karklude og viskestykker ofte. Afhængigt af hvad du bruger karkluden til, bør den skiftes mindst hver dag.

Smid karkluden direkte til vask, hvis du bruger den til f.eks. spildt kødsaft fra råt kød. Tør evt. i stedet kødsaften op med køkkenrulle, og smid det ud.